Fredag besøgte 9.587 Agromek mod 10.980 samme dag i 2014.

Dermed oplevede Agromek 2016, at besøgstallet faldt med sammenlagt 5.231 over de fire dage fra 46.919 i 2014 til 41.688 i år. Tilbagegangen skal ses på baggrund af, at der i 2014 var en fremgang i besøgstallet på 3,7 procent.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fremadrettet er jeg sikker på, at netværk og faglige konferencer kommer til at fylde mere.

Sten Andersen, formand for Agromek

Men trods det faldende besøgstal foregik Agromek 2016 i en stemning af optimisme, som ikke er set i adskillige år.

- Vi har fået rigtig mange tilbagemeldinger, og alle er positive. Flere fortæller, at de har haft det bedste Agromek i mange år, siger udstillingens formand, direktør Sten Andersen, Dan Egtved.

Han konstaterer på baggrund af både egne erfaringer og de mange input fra udstillerne, at der har været en god kvalitet i gæsterne.

Det hænger efter hans vurdering også sammen med, at Agromek i år falder sammen med en optur i afregningspriserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Agromek er et spejl af markedet. Hvis markedet er mat, så er Agromek også mat. Men når afregningspriserne er gået op - især mælkeprisen - så afspejles det også på Agromek, siger Sten Andersen.

Positiv udvikling

Han lader sig ikke skræmme af, at besøgstallet i år er faldet med 11,1 procent.

- Der er jo kommet færre landmænd siden seneste Agromek, konstaterer han og tilføjer, at alle segmenter blandt udstillerne har meldt tilbage om god kvalitet i de besøgende.

Samtidig fremhæver han, at Agromek fortsat udvikler sig positivt.

- Vi har denne gang lanceret mange nye tiltag op til Agromek, og det vil vi fortsætte med, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det hænger sammen med, at Agromek i flere år har søgt dialog med udstillerne.

- Vi har nedsat et internationalt udvalg og et produktudviklingsudvalg, og vi er kommet tættere på MCH. Det har givet en fin synergi med MCH, for vi can copy-paste deres erfaringer fra andre messer, ligesom de selvfølgelig kan copy-paster fra Agromek til andre messer, siger Sten Andersen.

- Det betyder, at hele Agromeks performance før og under Agromek har været den bedste i min tid, tilføjer Sten Andersen.

- Og vi har oplevet en fantastisk opbakning fra alle udstiller-segmenter, siger han.

- Og også den udenlandske presse har været positiv og gav udtryk for, at Agromek er outstanding, og at flere af stjernenyhederne virkelig er spændende, fortæller Sten Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Personligt møde

Han ser i øvrigt en stor fremtid for Agromek for sig, for han mener, at det personlige møde aldrig af mode og er mere nødvendigt end nogensinde.

- De besøgende har flere motiver til at komme på Agromek, men fremadrettet er jeg sikker på, at netværk og faglige konferencer kommer til at fylde mere, siger Sten Andersen.

Han ser Agromek som et værdifuldt samspil imellem landmænd og deres kolleger og leverandørerne.