Når der skal søges om støtte til at så efterafgrøder, kommer det til at ske efter De minimis-forordningen. Det står klart efter NaturEhvervstyrlesen fremlagde planen for, hvordan man skal forholde sig til de frivillige efterafgrøder.

Det får formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, til at kalde det dybt problematisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er forfærdeligt, at man vil bruge De minimis-forordningen, år der er et loft på 15.000 euro, vil der være nogen, der allerede får tilskud for det beløb, og de kan ikke få kompensation for deres frivillige efterafgrøder, siger Flemming Fuglede til Maskinbladet.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug går så langt, at han siger, at det er problematisk at anbefale en ting til sine medlemmer, når præmissen om finansiering ikke er på plads.

- Jeg har et helvedes problem, hvis jeg anbefaler vores medlemmer at lave frivillige efterafgrøder, og de ikke får deres kompensation. Jeg står ved, hvad jeg har lovet, og jeg vil anbefale vores medlemmer at udfylde deres kvote, men regeringen skal garantere kompensationen, siger Flemming Fuglede og fortsætter:

- Vi bakker selvfølgelig landbrugspakken op, men vi gør opmærksom på, at regeringen må garantere, at folk får deres penge. Man kan ikke love folk en løn, og så lade være med at give dem løn,