Det er ikke kun forbrugerne der i stigende grad vil økologien. Flere danske landmænd vælger nu også at omlægge til økologisk produktion. 1.128 landmænd har i år søgt om støtte til at omlægge til økologi eller udvide deres økologiske areal.

Det betyder at det økologiske areal i år og næste år vil vokse med henholdsvis 21.000 og 40.000 hektar - en samlet vækst på 34 procent. Det viser nye tal fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er bare så fedt! For jo flere økologer, der er, jo bedre er mulighederne for at samarbejde og sparre med hinanden,

Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion

Formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion, Hans Erik Jørgensen, hilser de mange nye økologer velkomne:

- Det er bare så fedt! For jo flere økologer, der er, jo bedre er mulighederne for at samarbejde og sparre med hinanden, siger han.

Ifølge økologiformanden spiller den stigende efterspørgsel på økologiske varer ? både herhjemme og på eksportmarkederne ? samt de fordelagtige priser, økologerne får for deres produkter, en stor rolle for mange, der vælger at lægge om.

- Jeg glæder mig over alle de nye kolleger, der vælger at blive økologer. De vil øge mulighederne for samhandel, og det er rigtig vigtigt for os økologer, siger Hans Erik Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2015 steg salget af økologiske varer med 12 procent. i butikkerne, så det i alt udgør syv milliarder kroner. Og en undersøgelse fra analyseinstituttet Nielsen, viser, at der i årets første seks måneder er sket en stigning på 18 procent. i forhold til samme periode sidste år.

Kroner og øre

En af de landmænd der nu har valgt at prøve kræfter med økologien er 54-årige Ejvind Lauridsen, der har været konventionel mælkeproducent siden 1987. Han begyndte omlægning af sin jord 1. september sidste år og omlægning af køerne 1. september i år:

- Mine køer har altid været ude på græs, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det er et spørgsmål om kroner og ører, der har gjort, at jeg har lagt om. Jeg kan se, at der er stor efterspørgsel på økologisk mælk, og jeg vil gerne være med til at lave dét, forbrugerne vil have, siger Ejvind Lauridsen, der kommer fra Årre i nærheden af Varde.

Ifølge Ejvind Lauridsen er der mange udfordringer forbundet med at omlægge til økologi, men han får god rådgivning både fra de lokale økologikonsulenter og fra de erfa-grupper, han deltager i.

- Der er mange love og regler, du skal sætte dig ind i, når du beslutter dig for at lægge om. Hvordan dyrker jeg jorden, så jeg får mindst mulig ukrudt? Hvilke afgrøder skal jeg dyrke? Og hvordan skal rotationen mellem dem være? Derfor bliver jeg helt automatisk en bedre planteavler af det her, siger Ejvind Lauridsen, der glæder sig til livet som økologisk mælkeproducent.