Det vakte stor furore, daMaskinbladet sidste år kunne bekendtgøre, at det er langt mere miljøvenligt at bruge RoundUp end at anvende gasbrændere til bekæmpelse af ukrudt.
Men noget tyder på, at budskabet er gået rent ind i nogle kommuner, der netop har optrappet anvendelsen af RoundUp og udfaset anvendelsen af ukrudtsbrænderne ? ikke mindst på grund af store økonomiske fordele.
Desuden er der opfundet en ny metode, der markant reducerer forbruget af pesticider ved at anvende sensorer, som sikrer, at der kun sprøjtes, hvor der er ukrudt.
Det har ifølge den tidligere biolog i Miljøministeriet, Claus Hansen, fået Danmarks Naturfredningsforening på banen med påstande om, at der på befæstede arealer ikke eller kun i ringe grad var biologisk aktivitet, fordi muldjorden var gravet væk, hvorfor der ikke skete normal nedbrydning, ligesom det blive påstået, at Roundup/glyphosat løber ud til kanten af det befæstede areal, hvor der pisker lige ned i grundvandet.
Uden dokumentation
- Disse synspunkter er tidligere blevet fremført af GEUS over for Miljøstyrelsen, men også dengang uden konkret dokumentation for rigtigheden. Det er kun baseret på skrivebordsovervejelser. Alligevel ændrede Miljøstyrelsen - på trods af at der ikke forelå nogen som helst videnskabelig dokumentation fra GEUS - praksis og krævede, at firmaer, der ville anvende deres produkter på befæstede arealer, skulle levere dokumentation for, at der ikke skete udvaskning. Det skulle også dokumenteres, at der ikke skete en transport ned gennem befæstningen, der oftest bestod af grusmaterialer. Det hævdede GEUS, at der var risiko for, forklarer Claus Hansen.
Dårlig metodik
Der blev lavet nogle forsøg, som Claus Hansen kalder en dårlig gennemtænkt metodik og dårlig forvaltning:
- Den naturlige reaktion på denne tåbelige administrative tilstand var selvfølgelig, at ingen firmaer ansøgte om brug på befæstede arealer. De opstillede krav fra Miljøstyrelsens side var umulige at honorere, og det medførte, at der i flere år ikke kom midler på markedet til denne anvendelse, fortsætter Claus Hansen.
Han blev i sin tidligere rolle som ansat i Miljøstyrelsen sat til at samle information om emnet, og det viste sig, at der forelå et notat og data lavet af GEUS selv. Notatet blev forelagt Bekæmpelsesmiddelrådet.
Mister bæreevne
Af GEUS-notatet fremgik det blandt andet, at befæstede arealer er konstrueret, så der ikke siver vand igennem, da befæstningen ellers ville miste sin bæreevne:
- Meningen er, at der sker afledning af vand til kloak eller tilliggende arealer. Det blev også påvist, at der var bedre nedbrydning i almindeligt bakkegrus end i almindelig sandet landbrugsjord - altså modsat GEUS's synspunkt en udmærket nedbrydning i materialer, der bruges til befæstning, og selv når der i et storblok-forsøg var gravet 20 centimeter jord væk, og glyphosat tilførtes med maksimal mulighed for nedvaskning, kunne man ikke påvise andet end helt ubetydelige mængder glyphosat i bunden af forsøgssøjlerne - cirka tre meter. Heller ikke i andre forsøg, hvor der var bortgravet 90 centimeter jord, kunne man ikke se transport af glyphosat ned gennem jorden, siger Claus Hansen videre.
Ændrede forklaring
Det fik ifølge Claus Hansen GEUS til at ændre forklaring til, at glyphosaten blev vasket ned langs kanten af befæstningen og videre ned gennem sprækker til grundvandet - stadig uden dokumentation:
- Men dokumentationen i det nævnte notat viser jo netop, at der IKKE transporteres glyphosat ned gennem jorden - selv når man starter uden de øverste 20 eller 90 centimeter jord. Der er ikke forbindelse i jordens sprækkesystem for stoffer, der er bundet til partikler. I øvrigt er det mest sandsynligt at vandet og glyphosaten opsuges i jorden. GEUS havde ikke en eneste faglig kommentar til notatet, men hævdede at man ikke mente, at der var tilstrækkeligt fagligt grundlag til at ændre praksis. Altså en praksis, som var indført, UDEN fagligt grundlag. Et klart vidnesbyrd om, at GEUS ikke var faglig - men politisk.
Efter møder i Bekæmpelsesmiddelrådet ændrede Miljøstyrelsen fornuftigvis sin praksis og godkendte midler til befæstede arealer, fortsætter Claus Hansen.
Han konkluderer, at gamle vildledende og fejlagtige GEUS-ideer trives i DN regi. Der er ikke risiko for at forurene grundvand med glyphosat eller andre stoffer fra befæstede arealer.
Ukrudtsbrænderen taber
Når man stiller de to metoders - ukrudtsbrænderes og glyphosats - miljømæssige aspekter over for hinanden, er Claus Hansen ikke i tvivl om, at ukrudtsbrænderen taber:
- Det er betænkeligt at skulle ud med gasbrænderen. Man skal jo køre op til ti gange med traktorer og gasbrændere, og det koster både energi, slid på veje og arbejdskraft. Når man i stedet bruger RoundUp én til to gange årligt, sparer kommunerne en masse penge, som kan bruges meget mere fornuftigt. RoundUp er ikke miljøskadeligt. Ingen har påvist miljømæssige betænkeligheder ved det stof. Men Danmarks Naturfredningsforening påstår stadig helt uden dokumentation, at det er skadeligt for grundvandet. Derimod er der dokumentation for, at der ikke er en risiko, siger Claus Hansen.
