Efter flere årtier uden en decideret lokal Fasterholt-forhandler på Fyn, tilbyder Kragmann A/S nu et stort udvalg af de solide og effektive Bording og Fasterholt vandingsmaskiner, som passer til ethvert behov og til enhver vandmængde.

- Vi er glade for at have fået forhandlingen af kvalitetsmaskinerne fra Fasterholt Maskinfabrik A/S. Vi synes, at især Bording indtræksmaskinerne passer meget fint ind i vores eksisterende produktprogram, og samtidig kan vores kunder få dækket behovet for effektiv og avanceret kunstvanding på rette tid og sted. Hos Kragmann har vi stort fokus på at give kunderne god service og grundig vejledning. Vores værkstedsfolk har været på kursus hos Fasterholt Maskinfabrik, og de er helt klar til at tage hånd om værkstedsopgaverne. Ring derfor allerede nu og bestil vintereftersyn, så vandingsmaskinen kan være klar til næste sæson, siger Jim Thygesen, der er salgschef hos Kragmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fasterholt Maskinfabrik har udviklet og produceret vandingsmaskiner i mere end 40 år. Gennem årene har man primært fokuseret på udvikling, optimering og produktion af selvkørende vandingsmaskiner. I 2003 overtog Fasterholt Maskinfabrik A/S desuden en anden dansk producent af vandingsmaskiner, Bording Maskinfabrik, som er specialister i at fremstille de velkendte vandingsmaskiner med indtræk, som der allerede kører en del af på Fyn.