DEBAT: Danmark kan reelt prale af IKKE at have nogen udfordringer med nitrat i grundvandet. For vi er nede i så små promiller, at det næsten ikke kan måles. Det er den rigtige historie.
Den historie, der oftest fortælles, har en lidt anden klang. Det skyldes den måde målingerne foregår på.
Myndighederne skal efter nitratdirektivet overvåge indholdet af Nitrat i al dansk grundvand.
Den metode, som de danske myndigheder har benyttet, er, at måle intensivt i de øvre jordlag, og måle ofte de steder, hvor der findes Nitrat og sjældent, de steder, der findes meget lidt Nitrat. Det giver god mening, når man skal overvåge og beskytte nitratfølsomme områder.
Det giver derimod udfordringer, hvis man på baggrund af disse målinger vil tegne et billede af grundvandet generelt. Dels findes det mættede grundvand, som vi hovedsageligt benytter til drikkevand i langt dybere lag, og dels er det beskyttet på en helt anden måde end det vand, der findes i de øvre lag.
Derfor er det nødvendigt at tage sine målinger også i de dybereliggende lag, når man skal give et billede af det samlede grundvands kvalitet også i den mættede zone.
Når EU skal have en indberetning om Nitrat i det danske grundvand, har man benyttet de tal, man har - altså fra de øvre jordlag. De er i og for sig rigtige - for de områder de repræsenterer - men de er ikke repræsentative for grundvandet i den mættede zone. Ved at benytte tal for de øvre lag opstår problemerne - for så ser det jo ud som om der er alt for meget Nitrat i det danske grundvand - hvilket ikke er tilfældet.
Det bliver rigtigt alvorligt, når politikere og EU vil lave restriktioner for danske landmænd på dette fejlagtige grundlag. Der er grund til at fokusere på, at vi i Danmark - siden firserne - har reduceret vore udledninger af kvælstof betydeligt.
Også derfor skal det understreges, at det er af alt afgørende betydning for fremtidens landbrug, at alle indberetninger også til EU foregår med de nyeste og de korrekte tal og i henhold til kravsspecifikationerne i direktiverne.
