Det hele startede med et par sprøjtebomme fra italienske Gambetti, som Brdr. Toft A/S byggede op til sprøjtning af juletræer, men i august 1996 blev den første komplette Gambetti sprøjte leveret - i øvrigt en liftsprøjte. Siden er det gået slag i slag og efterhånden er knap 1.000 nye Gambetti/Bargam sprøjter gået i gennem butikken i Sabro, primært til det danske marked, men også enkelte til de øvrige Skandinavien.

- Den italienske sprøjtefabrik hed tilbage i 1996 Gambetti Barre, eller blot Gambetti i daglig tale. Senere opkøbte man Barigelli, der blant andet producerede chassis´ til selvkørende sprøjter - det fusionerede selskab kom til at hedde Bargam, beretter maskinhandler Aksel Toft, og fortsætter;

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt for os at have et volumen i salget, så vores medarbejdere kan holde sig skarpe på rådgivning og support,

Aksel Toft, maskinhandler Brdr. Toft

- De første år med den nye import var det primært mindre trailersprøjter typisk på 2500 liter og med 20 eller 24 meter bom, der blev leveret til danske landbrug og maskinstationer. Siden er sprøjterne vokset i størrelse og kompleksitet, og vi kan i dag matche alle andre på udstyr og kvalitet.

Brdr. Toft har et tæt samarbejde med en række forhandlere i Danmark og Sverige omkring salg og service af sprøjteteknik, men går også direkte ud på markedet i områder uden forhandlerdækning.

- Det er vigtigt for os at have et volumen i salget, så vores medarbejdere kan holde sig skarpe på rådgivning og support, uanset om vi har den direkte kontakt med kunden eller betjener kunden i samarbejde med vore forhandlere, siger Aksel Toft.

Konceptet "Sprøjtespecialist"

Brdr. Toft er en alsidig maskinforretning med forhandling af blandt andet Deutz-Fahr traktorer, men kerneområdet er helt klart sprøjteteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har valgt at specialisere os for at have den fornødne erfaring og ekspertise til at kunne yde en første klasses rådgivning og support? udtaler Salgs- og Marketingchef Finn Søndergaard og fortsætter;

- sprøjter i dag bliver mere og mere avancerede med GPS udstyr, kurvekontrol, skifte af dyser fra kabinen, luftassistance, kemikalie injektion og lignende, og dette avancerede udstyr kræver kvalificeret support, hvilket kan være svært at yde, hvis ikke man arbejder med problematikken til hverdag. Vores medarbejdere laver stort set ikke andet end at klargøre, igangsætte, servicere og syne sprøjter, og har derfor opbygget en enorm erfaring suppleret med træning og support fra vore leverandører. Vi har de seneste år bevidst arbejdet med at udvikle sprøjteforretningen yderligere lidt efter engelsk forbillede, hvor der findes specialiserede forretninger, såkaldte ?Sprayer Specialists?, det vil sige specialister i sprøjteteknik med god bredde i produktprogrammet, både på sprøjter, udstyr til flydende gødning og tilbehør som dyser, pumper, filtre, computere, fittings mv. samt ikke mindst professionel og kvalificeret service og rådgivning, og vi synes selv, at vi er lykkedes meget godt med at leve op til titlen: Sprøjtespecialisten, siger Finn Søndergaard.