Bæredygtigt Landbrug er kritisk over for den nye grundbetalingsordning inden for landbrugsstøtten, der træder i kraft 1. januar 2017. Det fremgår af foreningens høringssvar.

Bæredygtigt Landbrug gør opmærksom på, at det er et kæmpe problem, at Danmark ikke implementerer forordningens MFO-muligheder fuldt ud og for eksempel fortsat holder fast i de hedengangne randzoner. Desuden er der for første gang en undtagelse til reglen om, at landmanden taber sine betalingsrettigheder, hvis de ikke er brugt i to på hinanden følgende år, men heller ikke her er NaturErhvervstyrelsen gået langt nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er de rene Sovjet-tilstande, at myndighederne skal diktere, hvad der skal være af afgrøder på markerne,

Nikolaj Schultz, chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug

- Der er flere grunde for os til at kritisere den nye grundbetalingsordning, siger BL?s chefjurist Nikolaj Schulz.

- For det første overimplementerer Danmark fortsat i forhold til MFO. Forordningen giver mulighed for at bruge en lang liste, men Danmark holder stædigt fast i randzoner, brak og efterafgrøder. Det er helt absurd, at vi stadigvæk taler randzoner, når randzoneloven er væk, og der ingen saglig begrundelse er for at fastholde ni meter. Hvorfor ikke 100 meter eller tre meter eller endnu bedre nul meter? Det vil formentlig generelt have samme effekt svarende til næsten ingenting, tilføjer han.

Efterafgrøder

NaturErhvervstyrelsen har fortsat en meget klar holdning til, hvilke MFO-efterafgrøder der virker ude på markerne, og selv om forordningen også her giver mulighed for at bruge kvælstoffikserende MFO-efterafgrøder, er det heller ikke en mulighed i Danmark.

- Det er de rene Sovjet-tilstande, at myndighederne skal diktere, hvad der skal være af afgrøder på markerne, siger chefjuristen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår da også af Bæredygtigt Landbrugs høringssvar, at MFO-efterafgrøder som vintervikke sikrer både biodiversitet og jordens frugtbarhed.

Det er kendt stof, at betalingsrettigheder, der ikke er blevet brugt to år i træk, bortfalder og tildeles den nationale reserve. Bekendtgørelsen lægger nu op til, at landmanden ikke mister sine betalingsrettigheder, hvis der er tale om midlertidige ekspropriationer. Situationen angår typisk større anlægsbyggerier, for eksempel motorveje.

- NaturErhvervstyrelsen påtænker at lave en regel, der imødekommer andre myndigheder og ikke landmanden, for tabet vil under alle omstændigheder være erstatningspligtigt, forklarer Nikolaj Schulz.

- Problemet er, at styrelsen med reglen imødekommer én situation, men hvad med tilsvarende situationer, hvor landmanden mister sine betalingsrettigheder, fordi han ikke har haft indflydelse på arealets tilstand?

Dårlig vedligeholdelse

Chefjuristen uddyber, at der er masser af steder i Danmark, hvor vandløbene er så dårligt vedligeholdt, at markerne forsumper, og det ikke er muligt at opretholde en tilstrækkelig landbrugsaktivitet på arealet, jævnfør blandt andet EU-Domstolens dom C-61/09. I denne situation vil betalingsrettighederne bortfalde, og det kan altså være med landbrugsstøtten og betalingsrettighederne som indsats, at landmanden søger landbrugsstøtte på vandløbsnære arealer. I den forbindelse tilføjes det, at forordningens force majeure-bestemmelser ikke vil være tilstrækkelige til, at landmanden kan beholde sine betalingsrettigheder, fordi det jo aldrig kan blive force majeure, at kommunerne ikke opfylder deres forpligtelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæredygtigt Landbrug foreslår blandt andet, at den foreslåede regel om, at betalingsrettigheder ikke bortfalder, udvides til at dække bredt og dermed også situationer, hvor landmanden ikke kan opretholde en tilstrækkelig landbrugsaktivitet.