Hos Røstofte Maskiner på Roskilde står der en lille maskinnyhed, men med stort potentiale for det danske marked: Claas Atos 330 med 88 hestekræfter.

- Grunden til, at vi har taget den nye Atos-serie med, er for at tage kampen op blandt de små traktorer på markedet, hvor Claas slet ikke er repræsenteret i dag, fortæller Claus Holm Jensen, sælger hos Røstofte Maskiner, og fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Men det vil vi være i fremtiden med den nye Atos-serie, som strækker sig fra 76 hestekræfter i Atos 220 til 109 hestekræfter i Atos 350.

Han ser Atos, som en god mulighed for at komme ind i det segment, hvor Claas i dag kun er meget svagt repræsenteret, og det er ikke blot til de mindre professionelle landmænd, at traktoren kan gøre gavn:

- Jeg ser traktoren i entreprenør-roller i eksempelvis kommuner og lignende, fortæller Claus Holm Jensen fra Røstofte Maskiners afdeling i Sakskøbing.