En undersøgelse, der viser fund af pesticidrester i børns urin, har nu fået Enhedslistens fødevareordfører Søren Egge Rasmussen til at kalde Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i samråd.

- Det er stærkt foruroligende at der findes så mange pesticider i børns urin. En række pesticider er ødelæggende for hjernens udvikling. Et af stofferne er fundet i halvdelen af de ikke økologiske appelsiner, siger Søren Egge Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Urintest

Enhedslisten har stillet beslutningsforslag om at give kvinder ret til urintest og kostvejledning i forbindelse med graviditet:

- Vores forslag er inspireret en tysk praksis. Jeg ser frem til, at udvalgsbehandlingen kan inddrage de nye bekymrende oplysninger i rapporten. Der er god grund til at arbejde med ændrede kostanbefalinger til børn og gravide. Der er mange gode grunde til at vælge økologiske varer. De høje koncentrationer af pesticider i importeret sprøjtet frugt og grønt bør fravælges som fødevarer, og Danmark bør arbejde for, at EU nedsætter grænseværdierne i fødevarer, siger Søren Egge Rasmussen.