Yara udvider den danske forretning med en ny terminal på Vordingborg havn. Byggeriet er netop påbegyndt og forventes at stå færdigt til oktober 2016.

Den nye terminal bliver en af Europas mest moderne og effektive gødningsterminaler. Terminalen er endnu et vigtigt skridt mod at sikre en høj gødningskvalitet hele vejen fra Yaras Europæiske fabrikker og ud til danske og især sjællandske landmænd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vordingborg er den optimale placering, når vi fokuserer på det sjællandske marked og er dermed en god løsning.

Jørgen Berg, Terminal Manager i Yara Danmark.

Fra dags dato er det nye areal og kajanlæg på Vordingborg Havn klar til at Yara kan begynde byggeriet af en ny gødningsterminal, der vil blive opført efter samme principper som Yaras eksisterende gødningsterminal på Randers havn. Den nye terminal kan håndtere 150.000 ton gødning årligt og udlevere mere end 1000 ton gødning om dagen. Størstedelen af gødningen vil blive opsækket direkte fra skib, da dette sikrer den højst mulige gødningskvalitet til kunderne.

Optimal placering

Ved at benytte sig af de nyeste og mest effektive teknologier, er det muligt at losse 350 ton gødning og opsække 130 ton direkte i storsække i timen. Vordingborg terminalen, vil ligesom i Randers, kunne håndtere både 750 kg og 1500 kg sække. Lagerkapaciteten bliver på 20.000 ton storsække og 4.000 ton i løsvarer. Hvis det bliver nødvendigt, er der mulighed for at udvide lagerkapaciteten yderligere i fremtiden. Den nye terminal vil primært håndtere NS og NPK gødninger til det sjællandske marked.

At valget er faldet på lige netop Vordingborg er bestemt ikke tilfældigt:

- Vordingborg er den optimale placering, når vi fokuserer på det sjællandske marked og er dermed en god løsning. En god løsning til glæde for danske, og især sjællandske landmænd. Samtidig er Vordingborg Kommune og Vordingborg Havn en seriøs samarbejdspartner. udtaler Jørgen Berg, Terminal Manager i Yara Danmark.