Der blev sidste år givet 650 mio. kroner i støtte til projekter, der vil give den danske natur et løft ? det højeste beløb nogensinde på et år. Pengene sætter gang i skovrejsningsprojekter, genopretning af højmoser og masser af naturpleje, der vil gavne biodiversiteten og skabe nye muligheder for danskernes friluftsliv.

Samlet går pengene til at oprette 2.000 hektar vådområder, restaurere 120 km vandløb, fjerne 300 spærringer i vandløb, etablere 1.070 hektar ny skov og 3.189 hektar lavbundsarealer. Det viser opgørelsen for 2015 fra Naturstyrelsens enhed for Tilskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den danske natur skal trives og have bedre vilkår, og derfor satser vi som samfund mange penge på at genoprette stadig mere natur i Danmark,

- miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen,

- Danmark får nu ny og bedre natur på et areal, der samlet svarer til hele Grib Skov. Den danske natur skal trives og have bedre vilkår, og derfor satser vi som samfund mange penge på at genoprette stadig mere natur i Danmark, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der senere på året lancerer Naturpakken.

Det rekordstore beløb er fordelt på 1.387 projekter, der alle skal enten udvide eller forbedre den danske natur. I alt omfatter projekterne 5.700 hektar fordelt over hele landet.

Stor velvilje fra kommuner og interessenter

Rekorden skyldes ikke mindst, at kommunerne og lodsejerne har vist stor velvilje sidste år. Det er kommunerne, der planlægger og søger tilskud til naturprojekterne, men det kan ikke lade sig gøre, hvis ikke lodsejere tillader det og lægger jord til. Begge dele gik op i en højere enhed i 2015.

- Især mange landmænd er meget positive over for naturprojekterne og lægger gerne jord til ? mod kompensation. Det viser, at landmænd er vigtige partnere, når det gælder udvikling af den danske natur, siger Esben Lunde Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projekterne vil, udover at øge biodiversitet og naturværdier, også bidrage til bedre vandmiljø ved at fjerne 266 tons kvælstof, fire tons fosfor og 83 mio. tons CO2.

I 2014 var tilskuddene på 406 mio. kroner. Regeringen har i 2016 afsat godt 450 mio. kroner til tilskud, så der også i år er udsigt til at et kraftigt løft af natur og vandmiljø.