Debatten om den netop vedtagne landbrugspakke tager endnu en drejning.

Embedsmænd fra miljø- og fødevareministeriet lagde et udsædvanligt højt pres på de uvildige forskere, som skulle levere de beregninger, som viste hvordan landbrugspakken ville påvirke miljøet. Det skriver politiko.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gentagne gange bad embedsfolk os om at lave nye beregninger og analyser, hvor præmisserne var skruet sammen på en måde, så resultatet var givet på forhånd:

- Karen Timmermann, seniorforsker ved Aarhus Universitet,

Politiko har gennemgået en lang række interne mails, som blev udvekslet mellem forskere og embedsmænd, som i sidste uge blev fremlagt for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

- Jeg har aldrig før oplevet at blive udsat for sådan et pres fra embedsværket i forbindelse med udførelsen af en opgave for en offentlig myndighed, siger Karen Timmermann, seniorforsker ved Aarhus Universitet, der især har regnet på, hvor meget mere kvælstof havmiljøet kan tåle til politiko.dk, og fortsætter:

- Gentagne gange bad embedsfolk os om at lave nye beregninger og analyser, hvor præmisserne var skruet sammen på en måde, så resultatet var givet på forhånd: Det ville på den ene eller anden måde resultere i lempeligere krav til udledningen af kvælstof fra Danmark, fortæller hun.