Metoden bag miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tal er problematisk, når den får fremtidens kvælstofregnskab til at gå i grønt plus de næste seks år.

Det mener seks ud af syv indkaldte eksperter, forud for den hasteindkaldte forskerhøring i Folketinget. Det skriver politiko.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ministeriets regnestykke inddrager effekter fra tidligere år, og det er efter min mening ikke retvisende,

- Svend Christensen, professor og institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Ministeren har flere gange forsvaret regnestykket og har oplyst at den nye landbrugspakke både forbedrer vilkårene for landbruget og gavner miljøet.

Det største kritikpunkt er, at regeringens regnestykke inddrager effekter fra de foregående år.

- Ministeriets regnestykke inddrager effekter fra tidligere år, og det er efter min mening ikke retvisende, hvis man vil vise kvælstofeffekten for landbrugspakken i de enkelte år, siger Svend Christensen, professor og institutleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Berlingske.