Ikke helt uventet i forhold til de meningsmålinger, der var foretaget op til folkeafstemningen om at fjerne Retsforbeholdet, blev det til et flertal for nej.

Det var imidlertid uventet, at nej'et blev så stort, og ikke mindst at det er i traditionelle ja-højborge for Venstre og andre borgerlige partier, at modstanden er vokset kraftigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er i Jylland, at nej-sigerne står mest markant, mens man i de store byer som Aarhus og København, hvor venstrefløjen står stærkt, oplevede et flertal for at ophæve Retsforbeholdet.

Politiske iagttagere tolker nu resultatet af folkeafstemningen som et skifte i det politiske landskab, hvor modstanden mod at overføre mere magt til EU er skiftet fra at være et venstrefløjsanliggende til at blive en klar borgerlig mærkesag - hos de borgerlige vælgere, men ikke hos deres repræsentanter på Christiansborg. Det virker som om, at de ikke har opdaget det endnu.

Lyt til Maskinbladets reportage fra valgaften med reaktioner fra ledende politikere på valgresultatet.