MASKINBLADET, AGRITECHNICA

Nu er næste skridt en realitet i Agcos udrulning af sin omfattende distributionsstrategi under navnet Route 66.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Massey Ferguson er på plads med sin distribution i de tre baltiske lande, Esland, Letland og Litauen, og offentliggørelsen sker kun få uger efter, at der blev meldt ud om ændringer i distributionen af Valtra i Danmark og Sverige, hvor Valtra i Danmark kommer ind under Agcos eget distributionsselskab i Danmark, mens Svenske Lantmännen Maskin i fremtiden varetager distributionen af alle Agcos mærker i Sverige.

Samtidig sker offentlliggørelsen i umiddelbar forlængelse af, at hele Agco-toppens har fortalt om koncernens distributionsstrategi i krystalklare vendinger på Agritechnikas første dage.

To distributører

Fra den 1. januar 2016 står Intrac Group bag distributionen i Estland og Letland, mens selskabet East West Agro står bag distributionen i Litauen. De to distributører skal udelukkende stå bag Massey Ferguson og vil tilbyde forhandlerleddet det fulde Massey Ferguson-program, som blandt andet omfatter både traktorer, mejetærskere, høstmaskiner, græsmaskiner.

Aftalen blev underskrevet officielt på Agcos stand i Hal 20 på Agritechnica.

Nøgle-markeder

Massey Ferguson-direktøren Richard Markwell, vice president og managing director med ansvar for MF i Europa, Mellemøsten og Afrika siger om aftalen med de to baltiske distributører:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De baltiske lande er nøglemarkeder for Massey Ferguson, og vi er glade for aftalen med to erfarne spillere som full line distributionspartnere.

Han tilføjer, at den nye distributionsaftale, der er en eksklusiv Massey Ferguson-aftale, som sammenholdt med et bredere MF-produktprogram vil give friske impulser til Massey Ferguson-mærket og vores opbakning til kunderne i den baltiske region.

Øget service

- Hos Massey Ferguson er vi målrettede i vores målsætning om at give kunderne den allerbedste oplevelse - lige fra den indledende beslutning om at købe et Massey Ferguson-produkt og igennem hele produktets levetid, siger Richard Markwell.

Han bekræfter, at distributionsaftalen i Baltikum er en del af Massey Fergusons eksklusive distributionsstrategi med henblik på at øge serviceniveauet yderligere gennem en styrkelse af Massey Ferguson-ekspertisen hos forhandlerne.

- Samtidig giver et bredere produktprogram i hele Baltikum både landmænd og maskinstationer et meget bedre udvalg at vælge imellem, siger Richard Markwell.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Distributørerne

Intrac er i forvejen en førende distributør af store maskiner i området og har mere end 20 års erfaring og har flere internationalt kendte mærker i sin portefølje, der distribueres gennem 12 forhandlere og service-centre. Intrac servicerer således allerede 3.000 maskiner i Baltikum. Intrac mener, at Massey Ferguson passer perfekt sammen med det eksisterende produktprogram.

East West Agro - EWA - som nu bliver full line-distributør, har siden foråret 2015 været distributør af Massey Fergusons høstmaskiner i Litauen, og har været Agco-partner siden 2008.

EWA er med egne ord det hurtigstvoksende selskab i Litauens landbrugs-maskin-branche og har fortsat stærke vækstambitioner.