Den nye Stonebear 2 har en arbejdsbredde på 6,2 meter og væsentlig større beholder-kapacitet end tidligere modeller. Ifølge producenten er det med til at øge maskinens produktivitet med op til 30 procent, og Kongskilde oplyser også, at den nye model har den største kapacitet på markedet.

Driftsøkonomisk

Hos Kongskilde Industries forventer man at den nye, anden generations Stonebear vil gøre mekanisk opsamling af sten mere attraktivt for en større målgruppe fordi maskinen er meget driftsøkonomisk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stonebear 2.60 har en kapacitet på 1,3 tons i minuttet, og kan ifølge producenten nemt opsamle sten på størrelse med fodbolde. Samtidig byder maskinen på en ny høj-tipnings feature og større beholderkapacitet, og endelig så er maskinen det første produkt med de nye farver og strømlinet design fra Kongskilde.

Større produktivitet

En afgørende faktor på en stensamler er beholderens volumens. Hos de nye Stonebear er volumen på 1,8 til 2,4 kubikmeter og de kan laste fra tre til fem ton sten. Hvis man tilvælger den nye muilghed for høj-tipning, så kan sten tippes af fra tre meters højde og direkte i en lastbil. Arbejdsbredde er blevet forøget til 6,2 meter og det er med til at give en væsentligt forøget produktivitet.

Ifølge Kongskilde har Stonebear 2.60 teoretisk set en kapacitet på op til to hektar i timen, når der køres seks kilometer i timen. På grund af det nye, kraftigere design kan maskinen ifølge Kongskilde nu opsamle sten op til 50 centimeter mod tidligere 30 centimeter.