Det er sjældent let at hoppe fra ét mærke til ét andet. Men ikke desto mindre, så har I/S Gammelgaard nær Odder hoppet fra 35 års tro tjeneste hos Claas til nu at være høstkunde hos New Holland.

- Vi har ikke fortrudt mærkeskiftet, og har oplevet mange positive ting, men naturligvis er der altid plads til forbedringer, fortæller Jens og Allan Gammelgaard, som driver I/S Gammelgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedriften kom fra en otte år gammel Claas Lexion 600 med 30 fods skærebord, som uheldigvis udbrændte under høstarbejdet sidste år.

Valget stod derfor mellem en ny Claas Lexion 780 med 41 fods skærebord, eller en ny New Holland CR 10.90 med 41 fods skærebord.

- Vi mener ikke, at der er andre mejetærskermærker på markedet, som er interessante for os, fortæller Jens Gammelgaard.

Valget faldt på New Holland CR 10.90, som i sæson 2015 har høstet 560 hektar.

- Det kan lyde voldsomt med så stor en maskine til det areal, men dels ønskede vi at fremtidssikre os, da vi forventer, at maskinen skal kører i ti år hos os, og dels henter vi mange ton fra arealerne, hvor hvede plejer at give mellem ti og 12 ton pr. hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jævn arbejdsgang

Efter første sæson med den nye mejetærsker har bedriften bemærket flere ting på den nye maskine:

- Først og fremmest er selve betjeningen med et kørehåndtag som er fjedre-påvirket, noget man lige skal vende sig til, fortæller Jens og Allan Gammelgaard.

- Når man først har kørt lidt med det, så synes jeg hurtigt, at man bliver glad for det, og det er faktisk let at dosserer farten mere præcist med at give kørehåndtaget et lille nyk fremad eller tilbage, fortæller Allan Gammelgaard, mens Jens Gammelgaard ikke mener, at han kommer til at vende sig til det. Specielt da en knap bag på joysticket skal aktiveres, når der skiftes fra frem til bak.

- Alle knapper til justering af bro, rotoromdrejninger og lignende sidder desuden på højre armlæn, og man skal derfor ikke ind igennem en terminal og flere undermenuer for hurtigt at foretage en finindstilling, og det er klart en fordel på den gule mejetærsker, at alle knapper er ført fysisk frem, påpeger Allan Gammelgaard.

Han fremhæver desuden den jævne arbejdsgang, som maskinen har:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Om det er føderullen inden rotorerne eller skærebordet, som laver en jævn indlægning er jeg ikke helt klar over, men maskinen har en virkelig jævn arbejdsgang når høstarbejdet er i gang.

Godt skærebord

Den jævne indlægning til maskinen fra skærebordet, er ikke det eneste som overrasker hos I/S Gammelgaard:

- Der er et rigtig godt knivtræk på skærebordet, som også er markant kraftigere end det vi kom fra. Dog sammenligner vi to skærebord med otte års forskel, så det er nok ikke helt rimeligt.

Skærebordet roses også for fordelene i lejesæd, som der har været meget af i høsten 2015:

- Maskinen kan kører på marktryk med skærebordet, og med den funktion følger skærebordet jordens overflade, og lejesæd klippes langt lettere af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skærebordet er tungt og vejer hele 5,6 ton, og sammenlignet med den tidligere maskine, så er bedriften gået fra en 18 ton tung maskine til en 24 ton tung maskine.

Det brede skærebord sætter store krav til maskinen, da meget af halmen bliver snittet på bedriften, og det er vigtigt at halmen fordeles jævnt i hele arbejdsbredden.

- Halm-snitteren passer lige til det 41 fod brede skærebord, men det skal heller ikke være bredere. Materialet bliver fint spredt i dagtimerne, mens det kniber om natten, når materialet bliver tungere.

Udfordrende høstår

Som alle andre steder i landet, så foregik høsten hos I/S Gammelgaard ikke med masser af gode høstdage og knastørre marker.

- Vi havde også bælter på den sidste mejetærsker, men noget nyt er firehjulstræk, som vi bestemt har nydt godt af i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kornvogne har kørt fast flere gange i år, mens mejetærskeren blot har kørt videre. Det er altid baghjulene, som synker først i, og da vi på den tidligere mejetærsker ikke havde firehjulstræk, kunne vi ikke styrer når baghjulene sank i. Derfor blev vi ofte nød til at bakke ud fra bløde områder. Det problem har vi dog ikke haft i år, påpeger Allan Gammelgaard.

Året taget i betragtning passede det godt med de 560 hektar høstet areal til den store mejetærsker, hvor udbyttet lagde på gennemsnittet med fem ton/ha i raps, 10 ton i hvede og vinterbyg og otte ton/ha i vårbyggen. Jorden er overvejede JB 7.

- Vi har kørt samme fart, som med vores tidligere Lexion, dog har vi haft 11 fod mere med, og vi kom maksimalt op på 60 ton i timen med maskinen. Vi kunne nemt komme op på flere ton høstet korn i timen, men vi vil gerne have alle kerne med fra marken, fremhæver den østjyske landmand, som også påpeger, at der ikke var mange knækkede kerner i korntanken:

- Vi har ikke oplevet knækket kerner i korntanken, selv med lav afstand mellem rotor og bro, og derfor tror vi, at tærskningen sker ret skånsom med den gule mejetærsker.

Service betyder mere end farve

Om maskinen er dyrere eller billigere i vedligehold end den tidligere, er det nok lidt for tidligt at svare på, men den daglige vedligehold er hurtigere på den gule end den tidligere lysegrønne maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dog var smøreniplerne ført bedre frem på Claas-mejetærskeren.

Opbakningen fra ikke bare SP Maskiner, som solgte maskinen til bedriften, men også fra New Holland har været rigtig god i løbet af høsten.

- Selvfølelig har der været et par småting ved opstart af maskinen, men det er der nok uanset mærke, men serviceniveauet fra den nye forhandler har fuldt ud været på højde med den tidligere, og det er vi rigtig glade for, da service i dag betyder alt. Så kan farven faktisk være underordnet, hvis ikke servicen er i top, slår de to østjyske landmænd fast.