På Agritechnica viser Grimme flere opdateringer på de to selvkørende serier af selvkørende roeoptager: bæltekøretøjet Maxtron og den to og tre akslet Rextor.

Grimme Maxtron stiger i effekt med en ny 6-cylinders Mercedes-Benz motor på 12,8 liter slagvolume og en effekt på 530 hestekræfter. Det er hele 40 hestekræfter mere end den tidligere Maxtron-optager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt armlæn

I kabinen får både Maxtron og Rextor et nyt højrearmlæn, som Grimme har døbt ErgoDrive. Foruden de to integeret farve-touch terminaler CCI 100, så kan mange funktioner nu indstilles og vælges af chaufføren fra drejekontakter i armlænet, og højre armlæn følger med det luftaffjedret sæde op og ned.

LED-arbejdslygter er desuden en mulighed fra sæson 2016, og Rextor 620 og 630 kan udstyres med en 40 kilometer gearkasse til vejtransport.

Kast toppene mellem rækkerne

På Agritechnica viser Grimme også den nye aftopper, som chaufføren fra kabinen kan indstille til at kaste bladene til venstre side, eller smide dem mellem rækkerne, som kan være en fordel ved oplukning af nye marker. Det hele indstilles fra kabinen.

Desuden viser Grimme den nyeste generaton af de seks, otte og ni rækkede kitskær-optagnings-aggregat.