Eva Kjer Hansen (V) har overrasket særdeles positivt i de første måneder som Miljø- og Fødevareminister.

På baggrund af de borgerlige partiers landbrugsplan, som blev fremlagt for et års tid siden, har forventningerne selvfølgelig også været store.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men helt ærligt. Der har også været en del skepsis.

For hvor ofte har vi ikke set ministre blive kørt over - eller om hjørner med - af deres embedsmænd, så gode politiske intentioner er blevet kvalt i fødslen?

Hyppige ministerudskiftninger har tidligere gjort embedsmændene forholdsvis stærke og ministrene tilsvarende svage.

Selvfølgelig har ministre kunnet sætte præg på enkeltsager. Dan Jørgensen (S) havde jo held med både at sætte stegt flæsk og dyresex på den politiske dagsorden. Men de store politiske linjer fortsatte ad den sædvanlige, erhvervsskadelige kurs.

Eva Kjer Hansens tilbagevenden til fødevareministeriet - og oven i købet med et ekstra resort under sig - har vist en usædvanligt selvkørende og velkørende minister, som tilsyneladende har profiteret af sine tidligere ministererfaringer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og når embedsmændene samtidig har fået hænderne fulde med at sammenlægge to ministerier og udflytte en del funktioner og medarbejdere, er der tilsyneladende blevet politisk spillerum til, at Eva Kjer Hansen har kunnet udfolde sin politik.

Hun har i befriende grad ignoreret alle de sædvanlige interesseorganisationers golde protester og usaglige påstande om, at miljøet skades med de mange forslag.

Det er som om, vi ser en minister i en opgraderet version - en Fødevareminister version 2.0 - som fra dag et har været klar til at lægge sin egen politiske kurs og gøre sig fri af embedsværkets vanetænkning og den kultur, som der har været i ministerierne.

Endelig har landbruget fået en minister, som tør gå imod de politisk korrekte meninger, som hidtil har været defineret på slotsholmen i København og i forskellige, stærke interesseorganisationer.

Men midt i rosen til Eva Kjer Hansen skal vi huske at fastholde hende på den positive kurs. Der er stadig lang vej. Gødningsnormerne ser stadig ikke tilfredsstillende ud. Der er stadig en masse afgifter, som hæmmer danske landmænds konkurrenceevne sammenlignet med deres udenlandske kollegers.