Med arbejdsbredder på op til 18 meter fra de største Horsch bugserede Maestro SW-enkornssåmaskiner, så kan kurver være en udfordring med de store såmaskiner.

Når såmaskinen kører rundt i en kurve, kan det være svært for de brede såmaskiner at holde samme fart for de såenheder som kører inderst i kurven, som de såenheder der kører yderst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det kan resulterer i, at såenhederne inderst i kurven sår for mange planter ud pr. hektar, mens såenhederne yderst i kurven sår for få planter ud pr. hektar.

To radarer ekstra

På Agritechnica 2015 viser Horsch en ny teknologi, som producenten kalder for ContourFarming, hvor den oprindelige radar på såmaskinen bliver erstattet af yderligere to.

Den oprindelige radar er placeret midt på såmaskinen, mens der nu placeres yderligere to på hver sidefløj af maskinen. De to radar registre hastigheden på hver sidefløj, og når hastighedsforskellen mellem de to sidefløje blive større end 0,6 kilometer i timen, så vil radaren sørge for at speed såenhederne op til den hastighed, så udsædsmængden opretholdes.

36 rækker roer

Horsch viser samtidigt et nyt familiemedlem i SW-serien, hvor en Maestro SW36.45 ser dagens lys. Den nye maskine er bygget over samme ramme og opbygning som de 24 rækket majssåmaskiner, men med mulighed for 45 eller 50 centimeters rækkeafstand.

Til foråret 2016 kommer der en af de nye roesåmaskiner med 18 meters arbejdsbredde til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor passer maskinen til eksempelvis roesåning. Maskinen henvender sig samtidigt til de helt store bedrifter og maskinstationer, da rumindholdet i den store tank er 7000 liter gødning og 2000 liter frø.