Juraprofessor Helle Tegner Anker mener, at miljøministerens planer om at lempe gødningskrav for landmændene ikke lever op til EU-reglerne, det skriver Altinget.dk.
Den udmelding er man overhovedet ikke enig i hos Bæredygtigt Landbrug. Derfor har Hans Sønderby Christensen, der er advokat med speciale i EU-ret og ekstern lektor i EU-ret ved Aalborg Universitet, og Jørgen Evald, der er Cand. agro og Fagdirektør hos Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, skrevet et svar til professoren. Overskriften i svaret er "100 procent forkert, at fejlimplementeringsskruen om landmændenes gødning ikke kan løsnes i Danmark".
Hele svaret lyder således:
"Professor Tegners billede i Altinget i dag af EU og gødningsnormer er efter vor bedste vurdering ikke korrekt.
Det er 100 procent forkert, at ministeren ikke kan løsne fejlimplementeringsskruen om landmændenes jord og hals. Skruen har kostet cirka ti milliarder de sidste fire år, og har naturligvis fortrinsvis ramt "udkantsdanmark" med et stort slag, som er ødelæggende og "dødbringende".
For det første stammer 50 procent af undergødskningen fra den såkaldte landekvote, der som navnet siger alene er en national regulering for dansk landbrugsjord, som intet som helst har med EU at gøre, og som ikke har haft nogen målt eller beregnet virkning og som derfor kan fjernes uden videre. Kammeradvokaten har skriftligt bekræftet 21. maj, at landekvoten fra 2004 er rent national regulering, og at udvaskningen ikke er faldet siden landekvoten blev indført.
For det andet har myndighederne end ikke produceret en nitrathandlingsplan. Der er kun udarbejdet et dokument på engelsk, og som den førende EU- og miljøretsprofessor Peter Pagh har fastslået, er handlingsplanen ugyldig, fordi den ikke har været i høring, fordi den kun er udarbejdet på engelsk, og fordi der står to forskellige ting i miljøvurderingen og nitrathandlingsplanen om beregning af gødningskvoter i Danmark. Det strider lodret mod EU-retten, at ingen regler er indført, som sikrer, at handlingsplanen er bindende.
For det tredje er reducerede normer det farligste og mest ødelæggende virkemiddel der tænkes kan, og som derfor strider mod nitratdirektivets krav om omkostningseffektivitet. Professor Merete Styczen bekræftede under vidneansvar i Vestre Landsret, at efterafgrøder kan fjerne 25-37 kg N, medens det mest optimistiske skøn for reducerede normer er 4 kg N per hektar. Halmnedmuldning kan tage 8-10 kg N, og tidlig sået vintersæd kan klare endnu mere. Disse initiativer er altså langt mere effektive og koster desuden kun en brøkdel. Derfor strider de reducerede gødningsnormer klart mod det EU-retlige krav om omkostningseffektivitet.
Eller sagt med andre ord er centraladministrationen kørt overfor rødt, da man strammede skruen overfor landmændende og implementerede EU-regler med hovedet under armen, og derfor er der naturligvis ingen EU-ret, som forhindrer, at tingene bliver rettet i overensstemmelse med EU-retten."
