Til høsten 2016 bliver de mindste Axial Flow-mejetærskere fra Case IH opdaterede på en lang rækkeområder, som sikre mindre spild på solde i bakket terræn, samt lettere betjening af transmission, snitter, og skift af brosektioner.

X-flow er nok den største nyhed på maskinen, og den består af en elektrisk aktuator fra danske Linak, som er placeret på venstre side af maskinen, og har med stangforbindelse fat i oversoldet på mejetærskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et gyroskop ved mejetærskerens kabine, sender informationer til Linak-aktuatoren og justerer soldet sidevejs, afhængig af de bakker, som mejetærskeren kører i. Der kan justeres op til 12 procent sidehæld.

- Systemet er en from for 3D-solde, ligesom på den større 230-serie, dog mere enkelt, og hvor Linak-aktuatoren sørger for at kører soldet tilbage til udgangsstilling hver gang det ikke er nødvendigt, som ved løft af skærebord og tømning af korntank, fortæller August von Eckardstein, produktchef for høstmaskiner hos Case IH.

Mindre og lettere bro-sektioner

Under selve hjertet i Axial Flow 140-mejetærskeren, rotoren, er der kommet dobbelt så mange bro-sektioner.

Den opdaterede version er gået fra tre til seks bro-sektioner, og ned i halv vægt, for at lette udskiftningen af de enkelte sektioner.

- Nu vejer én sektion 18 kg i stedet for 36 kg, som tidligere. Det gør det lettere og hurtigere og skifte sektionerne, også får man det gjort i løbet af høsten, påpeger August von Eckardstein.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når materialet falder igennem broen sker tilførselen til sold-arealet med seks snegle, frem for tidligere fem snegle.

Sneglene har samme diameter som de tidligere, men sidder tættere, og kører med en større hastighed, for at sætte kapaciteten op.

Lettere snitte-håndtering

At sætte mejetærskeren om fra at snitte halmen og lægge den på skår, er blevet betydeligt lettere.

- På venstre side af maskinen indstilles modskæret på snitteren i syv forskellige trin, og der er indbygget en springbolt, hvis der eksempelvis kommer en sten i klemme, hvor den større 240-serie, har springbolt på hver eneste kniv, så løses det her let med kun én bolt.

Selve fra- og tilkobling af snitteren sker ikke længere med en rem på højre side, men derimod med et håndtag. Og helt en frakobling af snitteren er der dog ikke tale om, men blev en nedgearing, da snitteren altid vil kører med på en Axial Flow - som den altid har gjort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Spredebilledet for snitteren indstilles let fra kabinen, og begge snitte-spredere flyttes let ud til siden, ved hjælp af et nyt beslag bag på mejetærskeren, hvilket lettere serviceadgangene, fortæller August von Eckardstein.

Selve frakobling af de to spredetallerkener bag på mejetærskeren sker nu elektronisk enten fra kabinen, eller fra venstre side af mejetærskeren med en trykkontakt.

Trykkontakter er der også kommet flere af i kabinen, da der er kommet en ny transmission i 140-serien.

Ikke nok med at transmissionen er blevet forstærket, så er det nu slut med det manuelle skift af gruppegear i de to områder, da det sker elektronisk med en kontakt. Der er her tale om et gruppeskift i hydrostat-delen, mens gear 1 og 2 fortsat foretages med trykknap, ligesom tidligere.

Spændende for det danske marked

Niels Petersen, høstspecialist hos Case IH i Danmark ser meget frem til at få den nye mejetærsker på dansk grund:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er flere ting, som gør de nye 140-mejetærskere interessant for det danske marked, fortæller den danske høstspecialist og fremhæver forskellen på 140- og 240-serien.

- Prismæssigt så ligger den største 140-serie maskine, Axial Flow 7140, på et lidt andet niveau, end den mindste i 240-serien, Axial Flow 7240, og når vi pludselig har fået de mange opdateringer i maskinen, så bliver den rigtigt interessant for det danske marked.

Niels Petersen skyder Axial Flow 7140 til en 40-42 tons maskine:

- Naturligvis vil der være tidspunkter, hvor der kan høstes væsentligt mere korn i timen, og andre tidspunkter, hvor det er mindre, men 40 til 42 ton korn i timen med 7140 og 30 fods skærebord er meget realistisk, og et argument jeg vil kunne se vores kunder i øjnene med og garantere.

Han fremhæver Axial Flow 7140, som en typisk 30 fods maskine:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Faktisk er 240-serien mere tiltænkt skærebord fra 30 fod og opefter, hvor den store Axial Flow 9240 ligger på 655 hestekræfter og har en enorm kapacitet med det rette skærebord og under de rette forhold.

Bælter til våde forhold

Det bliver nu også muligt med fabriksmonteret bælter på 140-serien på de to største modeller. Bælterne leveres fra hollandske Zuidberg og leveres i to bredder på enten 610 eller 762 millimeter, og med begge løsninger holder mejetærskeren sig inden for en maksimal bredde på 3,5 meter.

Der er også mulighed for en løsning med 900 millimeter brede bælter, som dog betyder, at den samlet bredde på mejetærskeren overstiger 3,5 meter.

Bælterne er monteret direkte på akslerne, og er dermed ikke en eftermonteret løsning, men integreres på mejetærskeren som en fabriksløsning.