Op til høstsæsonen 2015 havde Anders Thingstrup fra Thingstrup Maskinstation vest for Holstebro allerede investeret i en New Holland CX 8090 mejetærsker med 30 fods skærebord, sådan at maskinparken talte fire New Holland-mejetærskere.

Imidlertid har det kolde vejr betydet, at høsten er kommet sent i gang, og Anders Thingstrup blev bekymret for, om han med de fire mejetærskere kunne betjene maskinstationens kunder tilfredsstillende. Løsning lå lige for: Endnu en New Holland-mejetærsker - denne gang en CX 8080 - blev føjet til maskinparken. Begge de nyindkøbte New Holland-mejetærskere blev leveret af maskinforretningen Anker Bjerre A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trygge kunder

Hos Thingstrup Maskinstation skal i år høstes 2.500 hektar for virksomhedens kunder. Om indkøbte af mejetærsker nummer fem siger Anders Thingstrup:

- Sidste år høstede vi også 2.500 hektar, og der havde vi nok at gøre. Og når vi skal nå det samme i år, hvor vi på grund af vejret er blevet presset på tid, så var vi nødt til at gøre noget. Vores kunder skal være trygge, og de skal kunne se at vi agerer, sådan at de ved, at vi nok skal være der, og at vi nok skal nå det.

På nuværende tidspunkt vurdere Anders Thingstrup at der er høstet 25 procent af de 2.500 hektar, der skal nås i år.