Udviklingen i den danske skovbranch skaber løbende nye behov for skoventreprenørerne, hvilket betyder, at der skal investeres i nye maskiner. Dette har Brdr. Willemoes Skovservice i Give sandet, og virksomheden har netop valgt at opgradere sin maskinpark. Som den første skovservicevirksomhed i Danmark har virksomheden derfor investeret i en Raptor 300, som er en nyudviklet bælteknuser fra AHWI, forhandlet gennem Wirtgen DK.

Nye muligheder

- Vi ser meget frem til at kunne arbejde med den nye Raptor 300, som med sin forbedrede teknologi kan sætte helt nye standarder for os. Nu kan vi nemlig hjælpe kunder, hvor det tidligere ikke har været muligt. Samtidig lever den nyudviklede motor i Raptor 300 op til selv de strengeste miljøkrav., fortæller medejer Rolf Willemoes Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 2005 har Rolf Willemoes Jensen haft ansvaret for virksomhedens services inden for grenknusning. Med opgraderingen til den effektive Raptor 300 betegner han nu maskinparken hos Brdr. Willemoes som optimal, idet de nu kan dække de forskelligartede behov hos kunderne. Nu kan virksomheden også servicere kunder, hvis jord kan være meget blød eller skrå, hvor alle de nuværende maskiner har måtte give op.

Fordele

I forhold til de tidligere modeller har Raptor 300 store fordele ved sine 730 mm brede bånd, som sikrer et væsentligt lavere marktryk. Pendelundervognen gør at trækbåndene kan arbejde uafhængigt af hinanden, og dermed har en større flade af båndet kontakt med underlaget ved forcering af forhindringer.

- Knuseren, der monteres på maskinen, forventer vi vil forbedre branchen for grenknusning, både med sin effektivitet, og et lavere brændstofforbrug. Disse egenskaber er også vigtige for os. Derfor glæder vi os til at kunne præsentere maskinen sammen med Wirtgen Denmark på Langesø Messen, fortsætter Rolf Willemoes Jensen

Grenknuseren M650-2050, der monteres på Raptor 300 er en nyudviklet model, og da den kræver færre kræfter, har den et langt lavere forbrug af brændstof end de tidligere modeller. Samtidig er knuseren nemmere at servicere for brugerne.

Da Raptor 300 er den første af sin slags, der ses i dansk skov, har Brdr. Willemoes Skovservice valgt at deltage på Langesø Messen den 20 august 2015. Her deler de stand med Wirtgen Denmark, som er forhandlere af maskinen.