En af årets nyheder på Langesø er en nyudviklet gødningsspreder fra maskinproducenten A. Jørgensen.

Hos A. Jørgensen har man arbejdet på højtryk med udviklingen af en ny type gødningsspreder til præcisionsgødskning i juletræer, og resultatet bliver præsenteret på Langesømessen.

Spredetallerkner

Anders Jørgensen fra A. Jørgensen forklarer, at gødningssprederen er traktormonteret i trepunktsophæng, hvilket giver den et lavt tyngdepunkt. Samtidig har gødningssprederen et spredesystem, der er ifølge Anders Jørgensen er banebrydende indenfor juletræer. Spredesystemet sikrer præcis og ensartet gødningsplacering, og systemet samt tilhørende computer er udviklet af den anerkendte maskinfabrik Bogballe, og er opbygget med spredetallerkener, der i forvejen er den mest kendte teknologi indenfor landbruget.

Ikke vindfølsom

Spredetallerkenerne er sammen med to magasiner hævet 2,5 meter over jordhøjde, hvormed der sikres en ensartet spredning over træhøjde. Den kørselsafhængige dosering uddeles i en dobbeltoverlappende spredning uden at der gødes i køresporet.

I modsætning til de kendte luftsåmaskiner er den nye gødningsspreder fra A. Jørgensen ikke følsom overfor vind, og Anders Jørgensen forklarer, at præcisionen af gødningsplaceringen er, på grund af teknologi, ligeledes et markant fremskridt. Desuden udmærker maskinen sig ifølge Anders Jørgensen også med sin store spredekapacitet, helt op til 2800 kg tankkapacitet og kran til storsækkeløft.

Til professionelle

A. Jørgensens øvrige produktprogram omfatter blandt andet også portaltraktorer, og andet udstyr til juletræsproduktion, og Anders Jørgensen understreger, at ligesom disse produkter, er den nye gødningsspreder udviklet med øje for den professionelle juletræsproducent.

- Her er servicevenlighed, driftsikkerhed og økonomi nogle af nøgleordene, siger Anders Jørgensen.