Kan en minilæsser gøre sig gældende, når det handler om fodringsteknik?

Minilæsseren er et stort aktiv på mange bedrifter rundt om i landet, særligt når det gælder arbejde i staldene eller vedligeholdelsesopgaver rundt om på bedriften. Her er Avant minilæsseren særlig anvendelig, da den med sine små dimensioner let kan bevæge sig rundt på selv mindre staldgange og levere høj arbejdseffektivt samt stor løftekapacitet i en ellers kompakt maskine uanset om det er til kvæg-, mink- eller svineavleren.

Avant minilæsseren kan blandt andet være behjælpelig ved indlæg af foder, når fuldfodervognen har gjort sin pligt og fordelt foderet til dyrerne, da en af de over 125 redskaber til Avant minilæsserne netop er en danskproduceret foderindskubber udviklet nøjagtig til formålet med hydraulisk drejning op til 55 grader til begge sider med en frilægning på op til 40 cm. Uddeling af foder kan også gøres med Avanten, hvilket eksempelvis kan være en fordel hos en mindre bestand eller hvis stalden ikke er bygget til fuldfodervognens dimensioner. Her er ensilagefoderkassen fra Avant et godt bud, da foderkassen arbejder særdeles godt med kort ensilage og foder mikset i fuldfodervognen, samt kan fordele foderet til både højre og venstre.

- Ensilagefoderkassen er en god løsning, hvis der ikke er plads til fodring af dyrerne på andre måder og man opnår stadig en god arbejdseffektivitet med Avanten og redskabet, fortæller salgschef Martin Jensen og fortsætter:

- Ensilagefoderkassen kan rumme foder til cirka ti køer og det vil cirka tage ti minutter at fordele foder til 50 køer.

Pålidelig hjælper

Peder Johanning er en ud af mange danske mælkeproducenter, som er utrolig tilfreds med sin Avant minilæsser. På bedriften nær Løgumkloster i Sønderjylland, hjælper Peder Johannings Avant 635 minilæsser med det daglige arbejde omkring pasning af de 85 økologiske sortbrogede danske malkekvæg, som udgør gårdens bestand.

- Avanten er en pålidelig maskine, der gør sit arbejde rigtig godt. Vi har haft den i et par år og den er let og nem at arbejde med, uanset om det er ved strøning af sengebåsene med strøkassen eller ved frilægning af foder med foderindskubberen. Samtidig er den et rigtig godt supplement til det øvrige maskineri på gården, da teleskoplæsseren er for stor til staldarbejdet, så man kan sige, at minilæsseren og teleskoplæsseren udgør et godt makkerpar: når den ene ikke kan være med, træder den anden til og omvendt, fortæller Peder Johanning.

Til sin Avant 635 har Peder Johanning udover foderindskubber og strøkassen blandt andet også en skovl med overfald, en skovl, en under hegn klipper til klipning langs foldene samt trækkrog, der bruges ved flytning af en transportvogn, som anvendes, når bestandens kalve skal flyttes.

Avant 635 har teleskoparm, parallelstyring, flydestilling og kan erhverves med en bredde på helt ned til 100,5 cm. Minilæsseren har en læssevægt på 1000 kg, en løftehøjde på 2,8 meter og leverer et olieflow på hele 66 liter i minuttet, hvilket blandet andet gør den i stand til at arbejde effektivt med stort set alle redskaber fra Avants redskabssortiment.