Fredag kom Socialdemokraterne med et udspil i forhold til øget dyrevelfærd. Helt konkret var det en plan til en styrket indsats mod dyremishandling - gældende for både produktionsdyr og husdyr.

Derfor foreslår Socialdemokraterne nu tre tiltag. Der skal oprettes en central enhed under Rigspolitiet, der skal bekæmpe dyremishandling og vanrøgt. Strengere straffe for vanrøgt og dyremishandling skal ligeledes gennemføres, og så skal det være nemmere at frakende folk retten til at holde dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag har politiet i hver politikreds en dyrevelfærdsenhed. Deres arbejde skal styrkes og koordineres bedre. Derfor oprettes nu en helt ny central dyrevelfærdsenhed under rigspolitiet. Her skal medarbejdere med særlige dyrefaglige kompetencer opgradere politiets generelle indsats mod dyremishandling og grove vanrøgtssager. Det er afgørende, at de medarbejdere, der behandler sager om dyremishandling, også har den rette uddannelse og tilstrækkelige ressourcer. Den nye enhed har til formål at sikre styrket efterforskning og hurtig reaktionstid i dyreværnssager. Der vil være tale om en supplerende bevilling til politiet, hvor de nødvendige ressourcer overføres fra Fødevarestyrelsens budget, skriver Socialdemokraterne i deres udspil.

Strengere straffe

Samtidig skal straffen for at mishandle dyr sættes op, så strafniveauet i højere grad afspejler overtrædelsernes grovhed.

Hvis nogen ikke skulle være bekendt med Dyreværnsloven paragraf 28 lyder den således: "Den, som ved anstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel op til et år."

- Strafferammerne udfyldes slet ikke i dag. Der gives små bøder og korte fængselsstraffe. Her mener vi, at der er behov for en markant opstramning. Et udvalg bestående Rigsadvokaten og Justitsministeriet skal se på, hvordan vi kan sikre det. Der skal blandt andet foretages en undersøgelse af domspraksis, skriver Socialdemokraterne.

Den nuværende normalbødestørrelse for grov uforsvarlig behandling af dyr er 5.000 kr. - 7.500 kr. i gentagelsestilfælde - for ikke-erhverv og 10.000 kr. - 15.000 kr. i gentagelsestilfælde - for erhverv. skriver de i udspillet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Magter ikke opgaven

Det følger af dyreværnslovens paragraf 29, stk. 1, at "den der findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, ved dommen for bestandigt eller for et nærmere fastsat tidsrum kan frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr."

- Mange eksempler på vanrøgt og mishandling opstår, fordi de personer, der er ansvarlige for dyrene, reelt ikke har magtet opgaven. Derfor bør det være nemmere at frakende mennesker retten til at holde dyr. Det kan selvsagt ikke være rigtigt, at folk, der er dømt for at mishandle et dyr, dagen efter kan gå ud og anskaffe sig et nyt dyr, mener Socialdemokraterne.