Et nyt initiativ fra LandboUngdom og Seges er netop blevet søsat. Projektet er en del af Elevtiltagene i LandboUngdom og handler om, at LandboUngdom og Seges vil undervise eleverne på Hovedforløb 1 på landbrugsskolerne i arbejdssikkerhed. I den forbindelse besøgte projektet Lægaard Landbrugsskole i Holstebro, hvor skolens Hovedforløb 1 elever kunne lære, hvordan de kan passe på sig selv i deres arbejde.
- Vi havde en god eftermiddag med eleverne, og jeg var meget overrasket over, at landbrugselever kunne sidde så stille, og lytte så interesseret til et emne. Men det er tydeligt, at det er et emne, som interesserer dem, fortæller Dorte Kvistgaard, Foreningskonsulent i LandboUngdom.
På programmet denne eftermiddag var blandt andet foredrag fra to landmænd, som begge har været udsat for en arbejdsulykke, og deres fortællinger gjorde et stort indtryk på eleverne. Derudover var der undervisning i aktuelle emner i arbejdsmiljø, nemlig fokus på arbejde i højden, gyllegasser, ergonomi og værnemidler.
Brækkede ribben og ryggen
Christina Edstrand er Arbejdsmiljøkonsulent hos Seges og underviser på projektet, og hun har i samarbejde med Dorte Kvistgaard planlagt forløbet.
- Det har været vigtigt for os, at gøre undervisningen så nærværende som muligt, derfor har vi valgt, at invitere to landmænd med som har været ude for en arbejdsulykke. Så kan eleverne på nærmeste hånd, få en fornemmelse af de konsekvenser, det har, hvis man kommer ud for en arbejdsulykke. Vores mål er, at få dem til at tænke sig godt om i deres arbejde og hele tiden sikre sig, at det de gør, ikke er farligt, siger Christina Edstrand, Arbejdsmiljøkonsulent hos Seges.
Torben Gransgaard, som er selvstændig landmand, kom i juni 2011 ud for en alvorlig arbejdsulykke, som nær havde kostet ham livet. Torben kom under en klovbeskæringsboks, der faldt fra godt 1,5 meters højde, da den skulle løftes over forværket væk fra spalterne.
Torben Gransgaardindledte sit indlæg med et ønske om at hans fortælling ville få de unge til at tænke sig, bare en lille smule mere om, næste gang de var ved en opgave, der kunne udgøre en potentiel fare.
- Vi kender nok alle til at have lidt for travlt og gøre ting, som man bagefter godt kunne se var for risikabelt. Som regel går det da heldigvis også godt og uden ulykker. Nogle gange gør man også ting, som man slet ikke har set faren i, og det var netop det der skete for mig den dag i juni. Vi havde netop afsluttet klovbeskæringen af køerne, og da vi løftede boksen op over forværket, som vi havde gjort så mange gange før, gik det helt galt. Idet vi løfter boksen op og armen på vores lille gummiged går helt i top, giver pallegaflerne et lille nyk og stroppen falder af. Boksen som vejer 600 kg falder ned og vælter ned over mig. Jeg ligger klemt under boksen og kæmper desperat for at komme væk, imens jeg kan mærke, at livet forsvinder, og jeg føler, at jeg bliver suget ned i en stor sort sæk, og jeg ved, at jeg skal dø. Tankerne er mange, og jeg føler, at jeg slet ikke kan være bekendt at dø fra min kone og børn, husker Torben Gransgaard.
Heldigvis har hans driftsleder Olav, holdt hovedet koldt og på forunderlig vis fået løftet boksen så meget med geden, at han får ham slæbt ud i sikkerhed. Da Torben igen kommer til bevidsthed, er han overbevist om, at han er i en helt anden verden.
- Da jeg hører Olavs stemme, ved jeg at jeg stadig er i live. Men smerterne overtager alt i min lille verden. Fra da af klamrer jeg mig til livet, indtil ambulance og redningshelikopter indfinder sig. På hospitalet i Århus konstaterer de, at jeg har brækket alle ribben, brækket ryggen tre steder, brækket brystbenet, begge lunger og milt er voldsomt skadet og min højre skulder er blevet rykket i stykker. Det bliver til næsten to måneder på sygehuset, inden jeg kommer hjem og starter op på en lang genoptræning. Jeg er aldrig blevet smertefri og indtager dagligt store doser morfin. Ulykken har medført, at vi i dag er nødsaget til at sætte gården til salg, fortæller Torben Gransgaard.
Fik hovedet i loftsventilator
Den anden oplægsholder var 31-årige Troels Bertelsen, der er uddannet virksomhedsleder og inden ulykken arbejdede hos sin far. Det var planlagt, at Troels Bertelsen på et tidspunkt skulle overtage gården.
- Det var sidst i maj 2011. Vi var i fuld gang med første slæt græs, og jeg kom lidt sent hjem og skulle nå et møde. På vej ud af gårdspladsen, bliver der ringet om problemer ved en af malkerobotterne, så jeg går straks i stalden, hvor jeg hurtigt finder ud af, hvad der er galt. Jeg tager en stige og kravler op ad den, imens jeg kun har fokus på problemet med robotten. Hvad jeg ikke lige var klar over var, at den dag var der blevet tændt for ventilatorerne i loftet. Normalt er de kun i drift i sommerhalvåret. Så jeg går lige op i den, og bliver ramt i venstre side af hovedet, fortæller Troels Bertelsen.
Han bliver kastet ned fra stigen, og først efter noget tid kommer han til bevidsthed, liggende på gulvet og med blod overalt. Heldigvis er hans far i nærheden og får ringet efter hjælp.
- Det hele gik så stærkt at ingen af os nåede at se, hvad der skete, at det altså var en vinge, der havde ramt mig i hovedet. Ventetiden til ambulancen når frem, er meget utydelig for mig. Jeg har det meget mærkeligt, og forstår ikke hvad der sker, eller hvor alvorligt det i virkeligheden er, forklarer Troels Bertelsen.
Han køres til Herning Sygehus og bliver scannet, hvorefter det går stærkt med at flytte ham til Århus. Der bliver han opereret det meste af natten. Troels Bertelsen havde pådraget sig åbent kraniebrud, beskadiget dele af hjernen samt blødninger i hjernen. Han er indlagt de efterfølgende måneder, hvor han sover det meste af tiden. Derefter starter næsten to års genoptræning. De fysiske skader lige efter operationen, er lammelse i højre hånd, forslået på store dele af kroppen og så er hans sprog forsvundet i perioder.
Man kan i dag ikke umiddelbart se, at Troels Bertelsen fejler noget, men han har det man kalder en senhjerneskade. Det medvirker, at han i dag stadig mangler følesansen flere steder i højre side af kroppen, og han har en del kognitive problemer.
- I dag, snart fire år efter ulykken, har jeg kæmpet mig tilbage til landbruget. Godt nok meget langt fra de timer der blev lagt for dagen før ulykken, men lidt har også ret. Håbet og drømmen om at blive selvstændig har jeg skam endnu, om det kan lade sig gøre, og i hvilken driftsform ved jeg ikke. Men min bøn til andre unge i landbruget, er, ha´ fokus på den arbejdsopgave I nu er i gang med, pas på med rutinerne og tag det med ro, selvom det kan være en travl hverdag. Og husk på at et sekunds uopmærksomhed kan være nok til at vende op og ned på alt i ens liv, siger Troels Bertelsen.
