Danmark bevæger sig længere væk fra målet om en fordobling af skovenes areal og en bæredygtig udvikling, advarer HedeDanmark. Efter flere år med faldende interesse for skovrejsning oplevede HedeDanmark i den netop afsluttede runde for støtte til privat skovrejsning en fornyet interesse for at rejse skov. På kun et år er det areal, som HedeDanmark på vegne af private lodsejere har søgt om tilskud til, mere end fordoblet.

Tilskud halveret

Den øgede interesse kommer imidlertid samtidig med, at en netop indgået politisk aftale halverer rammen for tilskud til privat skovrejsning fra knap 40 millioner kroner til blot 20 millioner kroner om året frem til 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En halvering af tilskudsrammen er efter HedeDanmarks vurdering en alvorlig sten i skoen for Danmarks ambition om at fordoble skovenes areal og bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling. Aftalen forringer erhvervets mulighed for at bidrage til den udvikling og de mange positive effekter, som skov har for klima og miljø. Det gælder blandt andet bidraget til at sikre rent vand, biodiversitet og binding af kuldioxid og dermed nedbringelse af Danmarks samlede klimaaftryk, siger afdelingschef Henrik Fredslund fra

HedeDanmark, som blandt andet forvalter, udvikler, driver og vedligeholder over 100.000 hektar skov i Danmark.

Langt fra målet

Politisk er der fastsat et mål om, at Danmarks skovareal skal fordobles fra cirka 12 til cirka 20-25 procent af

det samlede danske areal i de kommende cirka 80 år, siden ordningen blev etableret i 1989. Naturstyrelsen

vurderede i 2013 i en evaluering af skovrejsningsordningen, at der årligt rejses knap 1.200 hektar skov om året med støtte. Den årlige skovrejsning er - med yderligere cirka 400-600 hektar ikke støttet skovrejsning blandt offentlige og private lodsejere - dermed markant under et behov på cirka 4.500 hektar om året, hvis målet om en fordobling af Danmarks skovareal skal realiseres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afgørende betydning

- Udover at lodsejerne ønsker at bidrage til en bæredygtig udvikling, er der ikke tvivl om, at skovrejsning ses som supplement til andre investeringer. Skovens samlede økonomi - og herunder mulighederne for økonomisk støtte til at bidrage til en grøn udvikling - har derfor afgørende betydning for skovejernes beslutning om, hvorvidt de vil investere i ny skov, siger Henrik Fredslund.

Stramme krav til skovenes udformning, bufferzoner og usikkerhed om det årlige tilskud har ifølge HedeDanmark samtidig afholdt mange lodsejere fra at søge om tilskud til skovrejsning. Puljerne for tilskud til skovrejsning er derfor heller ikke fuldt udnyttet i de foregående år.

- Lodsejerne ønsker en bæredygtig udvikling, men hvis de ikke kan opfylde kravene for tilskud, så kan vi i HedeDanmark selvfølgelig heller ikke anbefale, at de søger om støtte fra ordningen. Det er vores klare oplevelse, at ansøgerne ønsker større frihedsgrader, når de ønsker at etablere ny skov, siger Henrik Fredslund.

Kæp i hjulet fra Skat

Også fra Skats side er det pres på privat skovrejsning. En afgørelse fra Skat tidligere på året betød at en fynsk skovejer fik frataget retten til at blandt andet at trække moms og ejendomsskat fra med den begrundelse, at skoven hans løvskov endnu ikke har generet et overskud.

Med den afgørelse bliver dyrkningen af de 50.000 træer teknisk set anset for at være ren hobby, og ikke en virksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den pågældende skov blev plantet for 17 år siden, og i skovbrugssammenhæng anses det for at være en meget ung skov. Ofte går der mindst 20 år, før man kan forvente de første indtægter fra en skov, og der kan i nogle skovtyper gå 100 år før et overskud kan indkasseres. Skove er derfor undtaget et generelt krav om løbende overskud, som ellers gælder for virksomhedsdrift.

Hvis den omtalte afgørelse fra Skat er udtryk for en ny, generel politik, kan det ifølge eksperter med stor sandsynlighed medfører, at al skovrejsning ophører.