På førstedagen af Bæredygtigt Landbrugs store retssag om gødningsregler i Vestre Landsret, var opbuddet af traktorer stort foran retsbygningen.
Men også på andendagen af den fire dage lange retssag viste medlemmer og sympatisører deres opbakning til sagen ved at følge med fra første parket.
Tilhørerne fyldte salen omtrent til sidste stol. Og fra morgenstunden ved dagens retsmøde beklagede retsformanden, at det kniber med pladsen for tilhørerne, men retssalen er den nye landsretsretsbygnings næststørste, og da den største sal var optaget af en anden retssag, havde det ikke været muligt at flytte sagen for at skaffe flere tilhørerpladser.
Den store interesse for at følge sagen har i øvrigt medvirket til at skabe en intens stemning i retssalen, hvor der tirsdag eftermiddag og onsdag har været afhøring af Bæredygtigt Landbrugs vidner.
Lave N-normer
Allerede tirsdag eftermiddag efter sagens forelæggelse blev vidneafhøringerne indledt med chefkonsulent Carl Åge Pedersen, der var indkaldt som vidne, fordi han siden midten af 1980?erne har været ekspert i næringsstofanvendelse hos Videncenter for Landbrug ? i dag med navnet Seges.
Samtidig har han været en central person i udarbejdelsen af de faglige indstillinger til Plantedirektoratet, som har været grundlaget for de danske kvælstofnormer. Han har blandt andet haft sæde i normudvalget og har fulgt udviklingen tæt i mange år.
Centralt i afhøringen af Carl Åge Pedersen var afdækningen af, hvor lidt faglighed, der er i de danske kvælstofnormer, og hvilke konsekvenser, normerne har for udbytterne på de danske marker. Men der udspandt sig også en længere udredning om, at de normer, som danske landmænd er underlagt er reduceret med officielle 18,12 procent de senere år, mens den reelle reduktion ifølge Carl Åge Pedersen er noget højere, fordi der er en række faktorer som blandt andet genetisk fremgang, myndighederne ikke har taget højde for.
57 procent mere i Tyskalnd
Carl Åge Pedersen kunne desuden fuldt ud støtte den pædagogiske fremstilling af konsekvenserne, som Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby, har stillet frem i retten, og som skal illustrere, at proteinudbyttet pr. hektar hvede er 57 procent højere i Tyskland end i Danmark i kraft af dels højere udbytte og dels højere proteinprocent i afgrøden.
Et andet centralt punkt var administrationen af kvælstofnormer, som ifølge Carl Åge Pedersen kun er vejledende i alle andre lande end Danmark og mindre områder i Holland.
Det vil sige, at danske landmænds kolleger i udlandet ikke mødes af bødeforlæg og træk i EU-støtten ved overskridelser af kvælstofnormerne, mens det er standardfremgangsmåden i Danmark.
2.000 kroner pr. hektar
Carl Åge Pedersen kunne også underbygge beregninger, som viser, at normer som i Tyskland betyder, at en typisk dansk svineproducent vil kunne hente yderligere 2.000 kroner pr hektar, og at det er så betydeligt et beløb, at det i sig selv kan bringe adskillige hundrede landbrug ud af en akut kritisk økonomisk situation.
Det er en pointe, som siden blev underbygget af andre af Bæredygtigt Landbrugs vidner.
Blandt andre vicekoncerndirektør Jesper Pagh, DLG, som afdækkede konsekvenserne for danske landmænd af det faldende proteinindhold i dansk korn.
Import af protein
Dels er Danmark over årene gået fra at være nettoeksportør af brødhvede til at være nettoimportør, fordi der dyrkes et mindre areal end tidligere med brødhvede, og fordi mindre end halvdelen af hveden fra det danske brødhvedeareal kan godkendes som brødhvede. Det har en direkte økonomisk konsekvens, men dertil kommer, at den hvede, der anvendes til foder også ligger et par procentpoint lavere end udlandets hvede, og det betyder et behov for import af alternative proteinkilder som blandt andet sojaskrå i størrelsesordenen 500.000 ton årligt.
Det gør dansk svinefoder dyrere end eksempelvis tysk foder. Og en yderligere afledt konsekvens er derfor, at udenlandske, især tyske og polske svineproducenter har en konkurrencemæssig fordel, som betyder, at de kan betale mere for smågrisene end de danske slagtesvineproducenter og dermed aftager en stadigt stigende mængde danske smågrise
Ikke dansk korn
Set fra Jesper Paghs stol er det meget alvorligt, og han tillægger således det lave proteinindhold i dansk korn en meget stor del af ansvaret for den stigende eksport af smågrise til Tyskland.
For få år siden var eksporten af smågrise ubetydelig. I 2015 forventer Jesper Pagh, at antallet når op på 11,5 millioner smågrise, som dermed ikke skal have dansk foder, og det forstærker yderligere behovet for at eksportere dansk korn.
Her står DLG og de danske grovvareselskaber med et meget alvorligt problem, som Jesper Pagh frygter kan blive meget alvorligt for afsætningen af dansk korn på det internationale marked i de kommende år.
Det lave proteinindhold i dansk foderkorn har allerede fået købere til at bede om tilbud på europæisk hvede ? men der forlanges udtrykkeligt, at det ikke må være dansk hvede.
Hvis flere kunder stiller den slags krav, kan det blive svært at fastholde en fornuftig prisdannelse på dansk korn.
Han ser ligefrem en risiko for, at afsætningen af dansk korn kan komme til at styrbløde, men han understreger, at det er et problem, DLG går stille med og forsøger ikke at markedsføre.
Han har dog bange anelser og kalder proteinsituationen for alarmerende. Han konstaterer, at det allerede har været nødvendigt at lukke danske foderfabrikker og afskedige dygtige medarbejdere.
Fejl fra kammeradvokaten
Under kammeradvokatens afhøringen af Jesper Pagh udspillede der sig i øvrigt en pudsig episode, da kammeradvokat Britta Moll Bown afhørte ham i Danmarks Statistiks tal for den danske svineproduktion.
Han kunne han uden videre redegøre forholdsvis detaljeret for tallene uden at sidde med statistikken, mens kammeradvokaten på den anden side læste tallene forkert og til stor undren for det meste af retssalen postulerede, at slagtningerne af danske svin var øget i forhold til for fem år siden.
Det afviste Jesper Pagh klart ud fra sit kendskab til de faktiske forhold. Og lidt senere omdelte Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby de korrekte tal og rettede en kraftig kritik mod kammeradvokaten, som dog afviste at have oplyst forkerte tal, selvom en hel retssal havde været vidne til det kort forinden.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af de danske gødningsnormer blev vendt med forskellige indgangsvinkler under afhøringen af flere af vidnerne. Men under afhøringen af direktør Lars Møller, Spar Nord Bank, kom landmændenes økonomi for alvor i fokus.
Lars Møller er en central person, når det handler om en stor del af de danske landmænds kreditforhold.
Dels har han 40 års erfaring som bankmand, og dels har han 15 år bag sig som Spar Nord Banks øverste kreditansvarlige.
Desuden har han i 15 år siddet i bestyrelsen for DLR, hvor han også har været formand for risikoudvalget.
Spar Nord Bank har ifølge Lars Møller udlån til produktionslandbrug for 3,5 milliarder kroner og en markedsandel i Danmark på 5-6procent. DLR har udlån til produktionslandbrug for 83 milliarder kroner og en markedsandel på mere end 30 procent.
Mangler indtjening
Ifølge Lars Møller er det helt store problem for landbrugets økonomiske situation, at der er for lille indtjeningskraft, som også er mindre end de forudsætninger, som kreditterne har været bevilget ud fra. Det har for Spar Nords vedkommende betydet, at der er konstateret tab på landbrug for 300 millioner kroner siden 2008 og dertil kommer, at der er nedskrevet 692 millioner kroner på bankens landbrugsengagementer. Det vil sige tab på næsten en milliard kroner siden 2008.
Det tal sætter han i forhold til bankens udlån til landbruget på 3,5 milliarder kroner i perioden. Det vil sige, at tab og nedskrivninger udgør 28 procent af bankens samlede udlån til landbruget, og det betegner Lars Møller som et historisk højt tal.
På baggrund af tal fra Finanstilsynet samt egne vurderinger anslår han at den samlede banksektor aktuelt står med tab og nedskrivninger for i alt 13,5 milliarder kroner på produktionslandbrug.
Han angiver i øvrigt produktionslandbrugenes gældsforhold cirka 100 milliarder kroner lavere end de 370 milliarder kroner, der ofte er fremme.
Han har opgjort produktionslandbrugenes kreditforeningsgæld til 200 milliarder kroner og bankgælden til 68 milliarder kroner. De øvrige 100 milliarder, som ofte nævnes i den sammenhæng, er gæld i landbrug under 10 hektar, hvor det ifølge Lars Møller ikke giver mening at tale om landbrug, fordi der ikke er nogen egentlig produktion, og fordi økonomien afhænger af lønindkomster.
Kan afværge konkurs
Lars Møller blev også foreholdt beregningerne, som viser, at gødningsnormer som i Tyskland vil forbedre indtjeningen for en typisk dansk svineproducent med 2.000 kroner pr. hektar.
Han betegner beløbet som betydeligt og påpeger, at et så stort beløb kan forrente 50.000 kroner pr. hektar, hvis der regnes med fire procent, hvilket han anser for realistisk og også anerkendes af Finanstilsynet.
Han har dog selv foretaget et mere forsigtigt regnestykke, som han mener er dækkende for samtlige danske landbrug.
Her regner han med en forbedret indtjening på 1.000 kroner pr. hektar. Det vil give 2,2 milliarder kroner ekstra på det samlede landbrugs bundlinje, og det er et beløb, som vil kunne forrente 55 milliarder kroner ? et ganske betydeligt beløb i forhold til produktionslandbrugets samlede gæld på 270 milliarder kroner. Og et beløb, der dermed kan forrente en betydelig del af produktionslandbrugets samlede bankgæld på de 68 milliarder kroner.
En ekstra indtjening på 2,2 milliarder kroner er også ganske betydelig i forhold til landbrugets samlede driftsresultat på 4-5 milliarder kroner.
Lars Møller kalder beløbet en alvorlig saltvandsindsprøjtning. Dertil kommer, at værdiansættelsen af landbrugsjord formentlig vil stige i kraft af den øgede indtjeningsevne, og endnu vigtigere, ifølge Lars Møller, vil øget indtjeningsevne på jorden betyde en bedre prisdannelse på landbrugsbedrifter .
Og nogle landmænd med en aktuel konkurstrussel vil måske kunne undgå den situation ? og mange landmænd vi rykke en indtjeningsklasse op.
Konkret vurderer Lars Møller, at der er 35-40 landbrug i Spar Nord Bank, som er i en kritisk situation, og forbedrede indtjeningsmuligheder i kraft af højere kvælstofkvoter, vil formentlig få banken til at træde vande i nogle af sagerne for at afvente og se, om det konkret kan afhjælpe problemerne.
Afslutning fredag
Dagens øvrige vidner afdækkede de miljømæssige aspekter af kvælstof.
Torsdag fortsætter retssagen med afhøring af kammeradvokatens vidner, og Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby indleder sin procedure, og kammeradvokaten afslutter fredag med sin procedure.
