Hvert år mødes 700 og 800 landmænd og rådgivere til grovfoderekskursion arrangeret af Seges. I år holdes ekskursionen i Vestjylland med besøg hos to mælkeproducenter i henholdsvis Ribe og Bramming.

Det er efterhånden en helt fast tradition, at Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift, med Seges som praktisk arrangør, inviterer til en dag, hvor landmænd og konsulenter kan hente ny viden og inspiration om grovfoder hos , deres kolleger.

Grovfoderekskursionen, der efterhånden er kommet godt rundt i landet, løber i år af stablen onsdag 10. juni i det vestjyske og byder på besøg hos dygtige og driftige landmandsfamilier i henholdsvis Ribe- og Bramming-området.

Grovfoderekskursionen samler almindeligvis 700-800 deltagere, og arrangørerne forventer, at cirka det samme antal i år vil flokkes for at blive klogere på fodring og grovfoderproduktion.

I år er der to stop på ekskursionen, nemlig på Korsvanggård og Ravninggård. Det er to rigtigt veldrevne bedrifter, der griber hele processen med fodring og foderproduktion særdeles professionelt an. På besøgene kommer deltagerne forbi en lang række faglige temaer, hvor der for de fleste vil være spændende nyt at hente.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det detaljerede program med indhold og tider kan findes på LandbrugsInfo. Her kan man også tilmelde sig Grovfoderekskursion 2015. Arrangørerne gør opmærksom på, at forhåndstilmelding er nødvendig. Sidste frist for at melde sig til er 8. juni.