PN Maskiner har efter længere tids søgen fundet en minilæsser, der passer godt ind i det eksisterende New Holland Construction-program.

Valget er faldet på de amerikanske Mustang produkter, der er kendetegnet ved stor brugervenlighed, funktionalitet og høj kvalitet, oplyser PN Maskiner i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Med egenvægte på 1.700-3.000 kg supplerer de New Hollands program godt, da disse ligger med en egenvægt fra 4.800 kg. Derved kan den enkle kundes behov og ønsker opfyldes.

Mange kender den amerikanske Mustang for sin byggen af skridstyrede læssemaskiner allerede tilbage i 60'erne. Egentlig kan firmaet dog dateres tilbage til 1800-tallet. I dag er Mustang en division i den franskejede Manitou Group, men produktionen af Mustang maskinerne foregår stadig i USA.

De knækstyrede Mustang-minilæssere er velegnede til en langt række opgaver, blandt andre landbruget og den grønne sektor. Mustangs knækstyrede minilæssere eksisterer i fem størrelser, hvoraf der på de to største modeller er muligt at tilkøbe kabine.

Salget af minilæsserne er allerede skudt godt i gang hos PN Maskiner, og her glæder man sig til at præsentere flere af deres kunder for produkterne. Derfor har PN Maskiner også investeret i en demomaskine i form af den store Mustang AL506 minilæsser uden kabine.