"Danskernes drikkevand skal beskyttes bedre". Er der nogen læsere, der mener at have hørt samme budskab før, er det ikke uden grund. Det er ifølge Landbrug og Fødevarers direktør for miljø og energi, Niels Peter Nørring, en jævnlig tilbagevendende påstand fra skiftende miljøministre, at de vil beskytte det danske drikkevand. Han kalder det et "overflødigt initiativ".

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) udsendte torsdag en pressemeddelelse om, at der skal udpeges særlige beskyttelseszoner omkring alle vandboringer i Danmark, hvor kommunerne skal kunne forbyde brugen af sprøjtemidler:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Beskyttelsen af det danske drikkevand får et markant løft, siger miljøministeren, der præsenterer ni initiativer, som skal "sikre endnu bedre beskyttelse og benyttelse af vores drikkevand".

Kortlægning

Regeringen vil bruge 26 millioner kroner til at udpege beskyttelseszoner omkring alle vandboringer. Der skal kommunerne kunne kræve eller aftale, at lodsejerne begrænser sprøjtning eller gødskning.

- Vi skal kunne drikke rent vand fra hanen i mange år fremover. Vores drikkevand er unikt, og det skal vi værne om. Derfor præsenterer jeg nu en række drikkevandsinitiativer for at beskytte danskernes vand bedre. Der er både udpegning af sprøjtemiddelfølsomme områder, fortsat kortlægning af grundvandet, skovrejsning, rejsehold og vejledning med i pakken af initiativer, siger Kirsten Brosbøl.

I dag er der en lovpligtig beskyttelseszone på 25 meter omkring drikkevandsboringer, hvor der ikke må sprøjtes og gødskes. Men de fleste steder er det ifølge ministeren langt fra nok. Derfor vil hun nu have det beregnet fra sted til sted.

Rejsehold

For at vejlede kommunerne og vandforsyningerne om beskyttelse af grundvand, forsyning, og drikkevand, herunder fund af nye stoffer i grundvand, er der oprettet et rejsehold i 2015 og 2016.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig peger ministeren også på "smartere brug af vandressourcerne":

- Vi skal værne om vores drikkevand, og vi behøver ikke bruge rent drikkevand til alt. For eksempel kan bilvasken eller køling godt ske med vand, der ikke er helt rent eller har været brugt før. Vi skal se på nye måder at bruge vandet på, så vi sparer på ressourcerne, siger Kirsten Brosbøl.

Høj kvalitet

Niels Peter Nørring understreger, at der i Danmark er en grundvandsressource og dermed drikkevand af meget høj kvalitet:

- En række boringer er gennem årene lukket, fordi de enten var meget bynære, eller boringer ved lossepladser. Men generelt har vi meget fint drikkevand i Danmark, og det skal vi selvfølgelig blive ved med at have. Vi ser med jævne mellemrum miljøministre stå frem med budskabet om at sikre det danske drikkevand, men det er at "skyde gråspurve med kanoner".

- Der er allerede en god beskyttelse, som i altovervejende omfang er tilstrækkelig. De boringer, der er lukket på grund af for store koncentrationer af særlige pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider, skyldes fortidens synder. Det er nogle pesticider, der blev anvendt for en række år siden og allerede er forbudt. De pesticider, som i dag giver problemer med det danske drikkevand, ville aldrig komme igennem det nuværende godkendelsessystem, siger Niels Peter Nørring videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Emballage

Han peger også på, at problemer med pesticider stammer fra punktkildeforureninger, eksempelvis fra pesticidemballage, hvor Miljøministeriet i "gamle dage" rådede til, at det skulle graves ned eller smides i mergelgrave og dækkes til:

- Det sker heldigvis ikke længere. Der er allerede i dag beskyttelsesområder rundt om drikkevandsboringer. Tidligere var det 10 meter, men man valgte ud fra et forsigtighedsprincip at udvide det til 25 meter. Nu ønsker Brosbøl at kortlægge og indtegne beskyttelsesområder, hvorefter kommunerne skal tage højde for det. Problemet er, at mange kommuner vil benytte den mulighed til at forbyde landbrugsdrift i området. Der er gået valgkamp i sagen.

Paradoksalt

Landbrug & Fødevarer har intet imod, at man løbende følger med udviklingen omkring pesticider, men indgreb, der får store konsekvenser for landbrugserhvervet, bør kun foretages, hvis der er et reelt problem, og det er der ikke:

- Her er der efter vores klare opfattelse intet problem. Men man reducerer landbrugsproduktionen, og det paradoksale er, at hvis man virkelig ikke vil kunne spore et eneste pesticid i vores grundvand, er det eneste, man kan gøre, at ophøre med aktivitet Danmark og flytte produktionen uden for landets grænser. I stedet skal vi så importere fødevarer, og vi ved, at der i importerede fødevarer er meget højere pesticidrester end i danske produkter. Dermed får de danske borgere flere pesticider, end hvis vi fortsætter med en normal tilstand, slutter Niels Peter Nørring.