Maskinbladet, Sima

Mitas præsenterede på Agritechnica for to år siden konceptet PneuTrac, som er en sammensmeltning mellem et dæk og et bælte:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ville lave et dæk, som har fordelene fra både et traditionelt dæk og bælte, da begge har fordele og ulemper, fortæller ingeniøren Avishaq Niol fra Galileo Wheel Ltd i Isreal, som Mitas laver projektet sammen med.

På Sima er dækket for første gang monteret på en traktor, og udstillingsmodellen er en Case IH Maxxum 110 CVX. Dækkene er klar til at komme ud og høste de først erfaringer i marken.

- Vi laver på nuværende tidspunkt test på skridlæssere med PneuTrac, og vi allerede på Agritechnica i Hannover til efteråret, kan vi præsentere spændende testresultater, både fra skridlæsserne og fra marken, fortæller Avishaq Niol.

Større trædeflade

Det nye koncept kører rundt med ingen luft i dækkene.

Det giver en trædeflade på jorden, som er 53 procent større end et traditionelt dæk og med en større trædeflade, så forøges trækkraften med 48 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ret unikke i konceptet er, at det kan monteres på et standard hjul fælg.

- Hvad dækkene kommer til at koste, er for tidligt at svare på, men vi forventer ikke en pris højere end 30 procent over normale dæk, påpeger Avishaq Niol, som først tror på at kunne starte salget i løbet af tre år.