MASKINBLADET, SIMA

Sprøjtning med høj hastighed oplever ifølge Challenger-producenten Agco stigende interesse i Europa - særligt i Frankrig - hvor planteavlere ønsker at sprøjte med hastigheder på op til 30 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan Agco nu tilbyde med Challenger RoGator 600C, som er en videreudvikling af 2015-modellen SpraCoupe. Den nye selvkørende sprøjte kan ifølge Agco let klare sprøjtearbejdet med op til 30 kilometer i timen og er dermed ifølge Agco 43 procent hurtigere end forgængeren, der kunne sprøjte med 21 kilometer i timen.

Bedre trækkraft

For at opnå denne ekstra hastighed er de tre modeller i 600C.serien monteret med kraftigere hjulmotorer med øget moment.

- Det har resulteret i 10-15 procent bedre trækkraft på 2015-modellerne sammenlignet med 2014-modellerne, fremhæver Agco.

Centerbommen er redesignet med færre dele og har har fået forstærket leddene med forbedret bomstabilitet. Blandt andet er bolte blevet erstattet med hængseltappe.

Maskinens bund har nu fået et mere jævnt design for at reducere skader på afgrøden, når der køres stærkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højere hastigheder kræver større dyseåbninger for at muliggøre større mængder af væske for at sikre samme dosering.

For at kunne dosere eksempelvis 150 l/ha ved 30 km/t, skal pumpen yder 43 procent mere væske for at det svarer til 150 l/ha ved 20 km/t .

To dyser

Dual Nozzle Shut Off er det engelske navn på en ny teknik, der anvender to små dyser, som tilsammen har samme effekt som en stor. Systemet giver mulighed for at aktivere begge dyser, når føreren ønsker at køre med hastigheder, der overstiger den første dyses kapacitet.

Hurtigere vask

Vaskeudstyret på Challenger RoGator 600C er designet, bygget og testet i Europa til europæiske forhold. Påfyldningen af rentvandstanken foregår ifølge Agco 50 procent hurtigere.

- Vi hæve produktiviteten og opnår mere på kortere tid med RoGator 600C, siger seniorsprøjtespecialist Jim Ubaghs,.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forudser, at disse nye modeller vil appellere til de nuværende SpraCoupe-ejere, som ønsker at opgradere deres kapacitet.

Motorerne

Motoren er seks-cylindrede AGCO Power-motorer i RG 645C (224hk) og RG 655C (242hk) og opfylder Stage IV / Tier 4F.

Der er e fire-cylindret 4,9-liters AGCO Power-motor i RG 635C (175 hk), som også lever op til Stage IV / Tier 4F.

Opfyldelse af emissionsnormer i de fire-cylindrede power pack er opnået på samme måde som de seks-cylindrede modeller, ved kun at tilsætte AdBlue og der er ingen EGR.

Andre opdateringer: Automatisk bak-kamera, der kan programmeres til automatisk at vise i C1000, så snart RoGator kører i bakgear. Denne automatiske funktion kan slås til og fra, og det er muligt at opdatere softwaren på eksisterende maskiner. Endelig er der en ny Bluetooth-radio med USB, MP3, ekstern mikrofon og håndfri funktionalitet.