På Sima er Kuhn klar til at præsentere den nye Espro disc-såmaskine, der er blevet udviklet til høj hastighed, men med lavet effektforbrug. Den seks meter brede udgave kan trækkes med kun 200 hk med 13 km/t, hvilket er mindre end 35 hk per meter.

Såmaskinen består af to rækker disc, som bearbejder det øverste jordlag. De store disc på 460 mm sørger ifølge Kuhn for en god bearbejdning også i lerjord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover fremhæver Kuhn følgende:

Pakkehjulene forrest vil på let jord minimere risikoen for bulldozer-effekt.

De bagerste pakkehjul på 900 mm sidder forskudt og har lav rullemodstand sammenlignet med mindre hjul og vil med et mellemrum på 85 mm mellem hjulene sikres god passage af jord gennem maskinen.

Hjulene er specialdesignet af Kuhn og har en firkantet profil, hvilket gør maskinen mere stabil på tværs af maskinen. Pakkehjulene sørger desuden for at efterlade en smuldret og jævn overflade.

Maskinen er på Sima nomineret til Machine of the Year, hvor Maskinbladet er den danske stemme i juryen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oplev en teaser for såmaskinen her: