Da John Jensen og hans far Claus Jensen, Skadekærsgaard, for et par år siden gik i overvejelser om en ny sprøjte faldt valget på den engelske Knight-sprøjte.

John Jensen og hans far Claus Jensen, Skadekærsgaard, gik to år og overvejede, hvilken sprøjte de skulle vælge. Bom og sektionskontrol blev en afgørende faktor, da valget faldt på Knight:

Knight var det eneste firma, der kunne håndtere mere end 15 sektioner, forklarer Claus Jensen:

- Vi talte med mange firmaer i de to år, hvor vi overvejede sprøjten, men det var kun Knight, der kunne klare de mange sektioner.

Sammen med Knight valgte Claus og John Jensen en løsning baseret på Trimbles FmX controller, som også kunne anvendes til autostyring på gårdens Deutz Fahr-traktorer. Løsningen giver i alt 48 sektioner og er monteret af den danske Trimble-importør Geoteam.

Sektionskontrol

Ifølge importøren Brdr. Toft A/S er en af de største udfordringer for sprøjteproducenter i forbindelse med mange sektioner at regulere væskemængden hurtig nok - kører man ind i en kile, tager man naturligt farten af og ender med blot én dyse åben og måske 4-5 km/t fremkørselshastighed. Når der er vendt rundt i forageren, kører man måske 9-10 km/t og har hele bommen åbent - det kræver at reguleringsventilen går fra næsten lukket til næste åben på et splitsekund. Og dette klarer en traditionel motorventil helt enkelt ikke, hvilket er årsagen til at langt de fleste sprøjteproducenter ikke kan tilbyde GPS sektionskontrol på enkeltdyseniveau.

- Knight anvender en speciel membranventil, som er lynhurtig og netop klarer opgaven perfekt, siger salgs- og marketingchef Finn Søndergaard hos den skandinaviske importør af Knight sprøjterne, sprøjtespecialisten Brdr. Toft A/S.

Claus og John Jensens Knight Trailblazer sprøjte kan rumme 4.500 liter, og bommen er en Trifold bom på 28 meter. Trifold bommen kan tillige arbejde på 12 og 24 meter og har en patenteret hydraulisk påkøringssikring ved 24 meter folding.

Sprøjten er udstyret med Knights patenterede Maximizer trykbaseret bomcirkulation med en luftbetjent lukkeventil ved hver dyse, hvilket er optimalt i kombination med GPS sektionskontrollen, da åbne/lukkefunktionen er lynhurtig.

- Vores mål ved valg af sprøjte var at få stor nøjagtighed, relevant udstyr og en fremtidssikret løsning, og det fandt vi hos Knight, siger Claus og John Jensen, der i øvrigt fremhæver, at de i processen fik god og seriøs sparring af både Finn Søndergaard fra Knight-importøren og Nels Cortsen fra GeoTeam.