Økotillægget gør, at en lav mælkepris rammer økologiske mælkeproducenter mindre hårdt sammenlignet med deres konventionelle kolleger.

Det økologiske tillæg, som økologiske mælkeproducenter får oven i selve mælkeprisen, kan lune en lille smule i en ellers nedtrykkende tid for de danske mælkeproducenter. Arlas økotillæg har genem længere tid været fastsat til 55 øre, og det gives helt uafhængigt af mælkeprisen. Når mælkeprisen falder, går det derfor relativt set mindre hårdt ud over de økologiske mælkeproducenter end deres konventionelle kolleger. Og omvendt mindskes tillæggets betydning, når prisen stiger.

Alle lider for tiden

- Man får et relativt mindre fald som økolog, når prisen på mælk falder, men det ændrer ikke på det samlede billede. Alle lider for tiden. Alt tæller selvfølgelig, men det ændrer ikke på, at dækningsbidraget falder i 2015. Hvis man har udsigt til et stort underskud på et par millioner, så vil økotillægget kunne betyde, at underskuddet bliver et par hundrede tusinde kroner mindre, sådan som priserne er nu, siger Karsten Jensen, som er kvægrådgiver hos Heden & Fjorden i Herning.

Da mælkeprisen satte rekord i februar, marts og april sidste år med 3,24 kroner pr. kilo, udgjorde økotillægget en merbetaling til økologerne på 17 procent af grundprisen for mælken. Da mælkeprisen nåede bunden i december med 2,51 kroner, udgjorde tillægget knap 22 procent. Som mælkeprisen er faldet, er økotillæggets betydning altså blevet større, og i praksis betyder det, at en økologisk mælkeproducent i december fik 12,55 øre mere pr. kilo end en konventionel, hvis man sammenligner med april 2014, hvor prisen toppede. Da en gennemsnitsko producerer 9.672 kilo mælk om året, giver det en merbetaling på 1.214 kroner pr. ko. Med en gennemsnits-besætningsstørrelse på 164 køer giver det en samlet årlig ekstra indtjening til en gennemsnitlig økologisk mælkeproducent på 200.000 kroner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Til økologernes fordel

Hos mælkeproducenterne er man enige i, at prisfald rammer økologerne mindre hårdt.

- Det er klart til økologernes fordel, når prisen er lav. Sidste år da prisen var meget højere end nu, var der en del økologer, der talte om at skifte til konventionel produktion, fordi tilskuddet på 55 øre kun udgjorde en lille procentdel af mælkeprisen. Nu er situationen jo den modsatte, og et tilskud på 55 øre ser jo noget bedre ud, når mælkeprisen er lav som nu, siger Kjartan Poulsen, som selv er økologisk mælkeproducent og formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Han slår dog fast, at der også er andre forhold, der gør sig gældende i sondringen mellem økologer og konventionelle mælkeproducenter.

- Økotillægget er nødvendigt, fordi økologerne har højere udgifter. Hvis tilskuddet så at sige allerede er brugt ude hos mælkeproducenten, så rammer et prisfald jo lige hårdt hos både konventionelle og økologiske mælkeproducenter. Set i det lys tror jeg ikke, at økotillægget gør den store forskel på indtjeningen, siger Kjartan Poulsen, som selv har 850 køer i stalden.

Et markedsdrevet tillæg

Hos Arla går man ikke ind i diskussionen om forholdet mellem økotillægget og de konventionelle mælkepriser. Her går man mere op i den merværdi, den økologiske mælk har for virksomheden.

- Økotillægget er et markedsdrevet tillæg, som afspejler, hvad der skal til for at få den rå mælk, som vi har behov for. Men Arla er et andelsselskab, og det er en fælles forretning, så alle vores andelshavere nyder godt af Arlas økosalg, og økotillægget er så retfærdigt, som det nu kan være. Der har tidligere været lidt debat om tillægget blandt andelshaverne, men det er længe siden. Jeg ser ikke nogen rød alarm, der blinker - kun venskabelige drillerier, siger Poul Pettersson, direktør for Arlas medlemsservice i Danmark.

Han oplyser, at økotillægget fastsættes for et år ad gangen, og at det er bestyrelsen, der træffer beslutning om størrelsen efter indstilling fra ledelsen.

Der er i artiklen benyttet tal fra RYKs seneste månedsstatistik.