Fra april til december faldt Arlas mælkepris 73,2 øre i Danmark og 82 øre i Sverige. Landbrugserhvervet ved, at det er  astronomiske fald, der kan få alvorlige konsekvenser for mange mælkeproducenter, men for den almindelige forbruger virker et prisfald i den størrelsesorden som absolut minimalt.



Derfor skal mælkeproducenter og mejerier i stigende grad blive dygtigere til at fortælle forbrugeren og samfundet som helhed om de konsekvenser, den lave mælkepris kan få på længere sigt.



Det var et af budskaberne fra adm. direktør  i Åtvidabergs Sparbank, Ronny Mårtenson, da situationen for de svenske mælkeproducenter - som til forveksling ligner den danske - for nylig blev sat under lup på et seminar i den svenske rigsdag.



Det skriver svenske Jordbruksatuellt.

"En krone er ingenting"

- På et år har I set prisen falde med cirka en krone, og det har givet et pædagogisk problem. "En krone, det er jo ingenting", vil forbrugeren tænke.



Vi må kvantificere det på en anden måde. En ko giver i snit 10.000 kilo mælk på et år, så indtjeningen falder med 10.000 kroner pr. ko.



En mælkeproducent med 80 køer mister dermed 800.000 kroner. Jeg kender ikke til nogen virksomheder, hvor man ville kunne klare, at indtjeningen faldt mellem 25 og 50 procent, lød det fra Ronny Mårtensson, som slog fast, at politikerne er nødt til at reagere på, at sorteper for deres beslutninger er ved at havne hos mælkeproducenterne.



Det var kristendemokraten Magnus Oscarsson, der stod bag arrangementet i rigsdagen, og han arbejder nu for, at rigsdagen nedsætter en mælkekommission, som skal kigge på situationen i mælkebranchen.



Mælkeprisen er i Sverige faldet med 82 svenske øre - svarende til 29 procent - fra april til december. I Danmark er den i samme periode faldet 23 procent.