Alliance lancerer nye dækløsninger til marksprøjter.

Alliance lancerer 354 Agriflex-dæk til marksprøjter, og det er designet med skånsomhed for øje.

- 354 Agriflex-mønstret er konstrueret, så det er skånsomt over for afgrøder og jorden, da det sætter et bredt og dermed blidt aftryk i marken. Dækkene er fortrinsvis lavet til sprøjter - både selvkørende og bugserede - hvor der stilles høje krav til ikke blot belastning, men også kørselskomfort. Samtidig med at dækket letter trykket på jord og afgrøder, har det stor trækkraft og høj selvrensningsevne, og det er stabilt at køre på også ved høje hastigheder. Både 354 Agriflex og Agriflex + er med stålbælte. Dels for at skabe stabilitet, men også for at mindske risikoen for punkteringer, oplyser Per Merstrand, salgschef for agro hos Nordisk Dæk Import.

Alliance 354 findes i ti dimensioner i Agriflex og to dimensioner i Agriflex +.

Per Marstrand oplyser, at dæk med IF-teknologi klarer 20 procent højere belastning ved samme tryk sammenlignet med standard radialdæk, mens VF-dæk klarer op til 40 procent mere belastning ved samme tryk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce