En New Holland T6 og en Massey Ferguson 5610 er blevet tilføjet til Lægaard Landbrugsskoles maskinparken.

Hensigten er, at traktorerne giver eleverne mulighed for at lære den helt nye teknologi og traktorkørsel helt fra bunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uddannelsesleder Anders Gammelvind er meget bevidst om, at skolen skal tilbyde eleverne tidssvarende undervisning med moderne maskiner og har valgt at have flere fabrikater for at afspejle den virkelighed, som eleverne kommer ud til.

Skolen suppler maskinparken med den nyeste teknologi, foragerprogrammering, trinløs gearkasse og GPS er bare nogle af de nye ting.

- Det giver mig store muligheder for at differencer min undervisning og ikke mindst giver det mig faglig stolthed at åbne ind i maskinhuset, siger faglærer Jesper Søndergård, Lægård landbrugsskole.

Lejer

- Vi har lejet traktorerne frem for at købe dem for hele tiden at kunne lære eleverne om de nyeste modeller. Heldigvis er vores samarbejde med Anker Bjerre og Henry D. Nielsen i Holstebro rigtig godt, og de har begge arbejdet for, at vi kunne få en optimal løsning til vores elever, fortæller en stolt Anders Gammelvind.

Lægården har aftalt med de to forhandlere, at de får leveret en ny traktor hvert år i de næste tre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anker Bjerre og Anders Frandsen fra Anker Bjerre A/S i Holstebro var mødt op til overdragelsen af nøglerne til faglærer Jesper Søndergård.

- Vi er meget glad for at kunne hjælpe Lægården med ny teknologi, fortæller forhandler Anker Bjerre.

- Vi har sammen valgt en model med den nyeste teknologi, så man kan gå direkte fra en New Holland T6 til en T7 og T8 osv.

I løbet af det næste år vil omkring 200 elever stifte bekendtskab med de nye traktorer og den nyeste teknologi.