Hvert andet år afholdes der Sima i Pars. Maskinudstillingen trak 248.800 gæster til i 2013 og havde 1.740 udstillere fra mere end 40 forskellige lande.

I 2015 foregår Sima fra den 22. til den 26. februar, og forud for udstillingen er der givet de såkaldt "Sima Innovation Awards" som dækker både guld og sølv medajler. Der er givet to guldmedalje samt 21 guldmedaljer, og Claas samt John Deere er løbet med en guldmedalje hver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præcisionssåning i høj fart

John Deere modtager den ene guldmedalje for en helt ny enkornssåmaskine, som præsenteres første gang på den franske udstilling. Den nye såmaskine klarer så-arbejdet med op til 20 kilometer i timen.

Såmaskinen har fået navnet ExactEmerge og er en luftsåmaskine og i følge John Deere, så skydes frøene ned i jorden via et aflagt rør efter doseringsenheden, hvor nogle børster sørger for at sende frøene af sted. I følge John Deere er det børsterne, som sørger for minimal risiko for, at der bliver sået dobbelt frø ud, og at planteantallet opretholdes så nøjagtigt som overhovedet muligt.

John Deere er ret sparsomme med oplysningerne omkring maskinen, og ifølge Maskinbladets oplysninger, så er maskinen kun bygget i en otte rækket version, og det elektriske doseringsmodul kan på en John Deere 6R E-model med større generator, drives fra traktorens elstik.

Claas med udsyn

Claas modtager en guldmedalje for den nye Panormaic-kabine, som Claas præsenterede i sommers på producentens nye Arion 400-serie traktorer.

Serien strækker sig over seks modeller fra 90 til 140 hestekræfter, som leveres fra en firecylindret Fiat Powertrain Technologies (FPT) motor som overholder de nye Tier 4 Final motorkrav.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye Arion-serie kan vælges med fire forskellige kabine løsninger, hvoraf det nye Panoramic-tag med glas helt fra kabinegulv til midt på tag giver et stort panorama udsyn til frontlæsseren.

Traktoren kunne opleves på Agromek i sidste uge.

Den store forrude på hele 2,4 kvadratmeter kan virke meget dyr, hvis en halmballe uheldigvis skulle styrte ned på ruden. Det har Claas tænkt over, idet ruden er delt i to:

- En meget lille silikoneramme adskiller topruden med selve forruden, og alt andet end lige vil det gøre en eventuel skade mere overskueligt, fortæller Morten Nørtoft Jørgensen, marketing og salgssupport hos den danske Claas importør, LMB Danmark.

Topruden på Panoramic-kabinen er desuden fremstillet af polycarbonat, som er en form for plexiglas og kan på den måde ikke smadres så let som glas.