Seges er det nye fælles navn for Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion.

Videncentrets nye navn og brandkoncept blev endeligt godkendt onsdag i forbindelse med Videncentrets generalforsamling, der udgøres af Primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Seges udgør fra årsskiftet en ny virksomhed, hvor vi får samlet den faglige viden inden for alle produktionsgrene i én organisation. Seges bliver dermed en international sværvægter inden for landbrugserhvervet, siger adm. direktør Jan Mousing, Videncentret for Landbrug.

- Vi får nyt navn af flere grunde. Først og fremmest af respekt for sammenslutningen mellem Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, der har besluttet at bevare deres enhedsbetegnelse. Og det vil ikke virke logisk at have to videncentre i en og samme virksomhed.

- Samtidig er navneskiftet også en kærkommen lejlighed til - via vores nye navn og brandkoncept - at skabe et tydeligere brand, så vi bliver mere synlige hos landmændene og vores interessenter i øvrigt.

- Vores nye navn og brand understreger vores stærke tilknytning til Landbrug & Fødevarer, blandt andet ved brug af de to ringe i vores logo, farvevalg og typografi, fortsætter Jan Mousing

- Vi skal samtidig tydeligt kunne signalere og fortælle, at vi er landbrugs- og fødevareerhvervets udviklingsenhed, der bidrager med løsninger, der skaber værdi for vores kunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har valgt navnet SEGES, fordi det udmærker sig ved, at det er hurtigt at afkode. Ordet fremstår som et billede - hvorfor det fungerer godt visuelt og dermed udgør et logo i sig selv.

- Væsentligt er det også, at SEGES er let at udtale - også på hovedsprogene. Og så har det rod i landbruget, idet ordet betyder kornmark, majs, afgrøde og vækst

Det nye navn og brandkoncept får virkning fra årsskiftet.