Da Agromek 2014 lukkede onsdag aften, havde 16.043 gæster i løbet af dagen været rundt i udstillingshallerne. Det var 661 flere onsdags-besøgende end i 2012, og det samlede besøgstal ligger derfor nu også over tallene fra forrige år. I alt har 22.950 gæster nu besøgt messen. Dermed er der stadig ikke noget, der tyder på, at den aktuelle krise har betydning for landbrugets interesse for Agromek.