Ved Oddense mellem Skive og Glyngøre driver Aksel Frandsen sin svineproduktion med 590 årssøer og en produktion af fravænningsgrise. Han og den ansvarlige for farestalden, Stina Brødbek Sørensen, har sagt ja til at deltage i det nye demoprojekt, som har til formål at kortlægge forskellen på tilvæksten hos de grise, som går i farestalden, ud fra om de flyttes efter kuldudjævning, eller ej.

For svinekonsulent Michael Frederiksen var der ingen tvivl om, at besætningen hos Aksel Frandsen ville være oplagt til projektet. Han er kommet i besætningen igennem flere år og leder en erfagruppe, hvor Stina Brødbek Sørensen er deltager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er Michael, der har lokket os med, fortæller Stina Brødbek Sørensen.

Michael Frederiksen har igennem sine besøg og i diskussioner i erfagruppen, erfaret at Stina Brødbek Sørensen har sine klare holdninger til flytning af grise i farestalden.

- De holdninger vil Michael gerne rykke lidt på, og vi har diskuteret det meget, både her og i erfagruppen, pointerer hun.

Sådan som proceduren er i dag, bliver der byttet mange grise rundt. Det slutter ikke efter kuldudjævning, da Stina Brødbek Sørensen hele tiden forsøger at holde grisene i kuldene ens i størrelse, samtidig med at hun forsøger at holde søernes mælkeydelse oppe.

- Jeg tror på, at lige børn leger bedst, hvis man kan sige det sådan, forklarer Stina Brødbek Sørensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis jeg har lagt de mindste grise til en so, kan jeg godt finde på at tage de to til tre største efter en uge, og så ligge tilsvarende små grise til.

Hun forsøger i det hele taget at holde antallet ved de enkelte søer på samme niveau, så de ikke stopper mælkeydelsen på enkelte patter, eller i værste fald stopper mælkeproduktionen helt.

- Fornemmer jeg en so er ved at gå i stå, kan jeg godt finde på at sætte nogle store grise til hende, så hun rigtig kan blive presset, understreger hun.

På bedriften er der et problem med fravænningsvægten. Den ligger omkring de 6,2-6,3 kg pr. gris, hvilket er lavere end hvad man gerne ville, specielt når man skal sælge den som syv kilosgrise.

- Det er et problem, vi kender, og det ville være sjovt, hvis vi kunne få det løst, siger Aksel Frandsen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyo.dk - klik her. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.hyo.dk eller på 7620 7970.