Den engelske sprøjtefabrikant Knight Farm Machinery, som indtil for nylig havde Scan-Agro som importør for det danske og svenske marked, er fortsat interesseret i disse markeder.

Derfor har man sat en proces i gang for at finde en ny importør efter Scan-Agro, som gik konkurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har med Scan-Agro opbygget et stræk position på begge markeder og har mange maskiner kørende. Dette vil vi gerne fastholde, både af hensyn til det fremtidige salg, men ikke mindst af hensyn til support og reservedelsforsyning for de mange eksisterende kunder, siger direktør Brian G. Knight.

Knight sprøjterne er solgt både under den originale gule farve som Knight, men også i rød som Scan-Sprayer.

Brian Knight håber på at finde en løsning, hvor man kan supportere både gule og røde sprøjter.

- Vi har allerede et par interessante kontakter, så vi er optimistiske trods at intet endnu er på plads, fortsætter Brian G. Knight.

Opstår der i mellemtiden nogle akutte behov for reservedele eller support, er danske og svenske kunder velkomne til at tage en direkte kontakt til fabrikken i England, hvor man vil forsøge at hjælpe på bedste vis.