Hos Avant Danmark i Jylland kan man finde genbrugsguld i form af helt nyistandsatte brugte Avant minilæssere.

Der er fyldt godt op i den ene af de to haller på Århusvej 12, hvor Avant Danmarks showroom har til huse.

Stedet rummer flere komplet nyistandsatte Avant minilæssere og flere venter på at blive klargjort.

Bag står Jørgen Jensen, der fik importen af de finske minilæssere tilbage i 1992.

- Der er jo sket en del udvikling siden de første Avanter indenfor både mekanik, hydraulik, motorkapacitet, præstation, køreegenskaber og designet på minilæsserne. Derfor er det naturligt, at vi her 22 år efter vi fik importen har opbygget et større brugtlager til glæde for nye kunder, som lige står og mangler en god, brugt minilæsser - også selvom vores maskiner nemt kører 8-10.000 timer uden problemer og flere kan have deres maskine mere end et helt årti inden de skifter, siger Jørgen Jensen, indehaver Avant Danmark Jylland.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Renovering

Alle Avant minilæsserme renoveres fuldstændig, når de kommer til forhandleren efter kunderne har skiftet dem ud med nye.

- Vi har valgt at renovere Avanterne fuldstændigt af den simple årsag, at vi vil være sikre på at det er ordentlige produkter, som vi leverer til kunden og en maskine uden små skavanker. Det skylder vi simpelthen vores kunder, slår Jørgen Jensen fast.

De brugte maskiner kan ses i Avant Danmarks showroom i Låsby eller på virksomhedens hjemmeside www.avant.dk under brugte maskiner. Avant minilæsseren anvendes idag af både kvægavlere, pelsdyravlere, hestebrug, kirkegårde, fritidslandbrug, anlægsgartnere, entreprenører, boligforeninger, kommuner m.fl.