Dansk Planteværn har indgået en aftale med godsejer Johan Scheel Ryegaard og Trudsholm Godser om at kunne fremvise, hvordan et moderne effektivt og bæredygtigt landbrug kan forenes med naturhensyn og miljø. Stedet skal være en platform til at vise og diskutere brugen af plantebeskyttelsesmidler.

-Vi gør det fordi, vi synes, at debatten om brugen af plantebeskyttelsesmidler er noget ensidig og præget mere af følelser end af fakta. I stedet for at rende rundt til forskellige organisationer og presse inde i København, synes vi, at det kunne være meget bedre at få nogen ud og se, at det godt kan lade sig gøre at drive en moderne effektivt landbrug, hvor man bruger plantebeskyttelsesmider og samtidig har en høj grad af biodiversitet, siger direktør i Dansk Planteværn, Helle Græsted Bennedsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Høste erfaringer

De primære målgrupper er inviterede grupper af politikere, embedsmænd og pressen, men landmænd er også velkomne til at hente inspiration til, hvordan man med forholdsvis få tiltag kan etablere nicher for fugle og insekter i et effektivt drevet landbrug, der sprøjter.

Dansk Planteværn har afsat 400.000 kroner til projektet i år og ikke besluttet, hvor længe det skal køre - men en årerække skal der til for at høste erfaringer og udbrede kendskab til tilbuddet. Og de udelukker ikke at ville invitere studerende og skoleklasser på sigt.

Ikke forskning men demonstration

Ryegaard og Trudsholm Godser ligger mellem Holbæk og Roskilde og der drives både land- og skovbrug på ejendommen. Markbruget udgør 850 hektar, hvor der dyrkes raps, hvede, byg, havre og frøgræs.

Demofarmen på Ryegaard omfatter 200 hektar, der ligger i tilknytning til 200 hektar skov. Her vil Jørgen Lundsgaard, tidligere BASF, sammen med driftsleder i markbruget Erik Borup stå for den praktiske del af projektet. Han er gået på pension fra sit tidligere job og har mange års erfaring med et lignende projekt i England.

- Vi sår nogle striber i marken med forskellige frøblandinger for at vise, hvordan man med enkle midler kan forbedre forholdene på sin ejendom for fugle, insekter og andre dyr, herunder ikke mindst agerhøns, som der er meget fokus på i den offentlige debat. Midlerne er udover naturstriber også insektvolde, lærkepletter, bihoteller og ubehandlede vinduer i den almindelige mark, forklarer Jørgen Lundsgaard under rundvisningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da projektet først er søsat i år, har det ikke været muligt at etablere ubehandlede markparceller, der skal vise, hvordan ukrudt breder sig, når man ikke bekæmper det. Men det kommer.

Mangler opbakning

Jørgen Lundsgaard fortæller, at man løbende vil lave fugle og vildttællingen i demoprojektet. Han understreger, at der ikke er tale om forskning men om et demonstrationsbrug, og desværre har han ikke oplevet den helt store opbakning fra universiteter og grønne organisationer. Han har prøvet at få DMU med, men de fyrer folk i øjeblikket. Københavns Universitet har sagt nej til at deltage i et projekt om bier og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har også takket nej til at deltage i fugletællinger.

- DOF har meddelt, at de ikke kan se sig selv sammen med Dansk Planteværn - en forening, som repræsenterer kemiproducenterne. Det er lidt ærgerligt, at man har en sådan holdning til et positivt projekt, som landbruget og Dansk Planteværn kører i fællesskab, fortæller en skuffet Jørgen Lundsgaard, som ikke har været i clinch med Danmarks Naturfredningsforening endnu.

Når offentlige og frivillige aktører har afvist at deltage i et samarbejde, overvejer han at hyre COWI eller et andet konsulentfirma til at dokumentere effekten af biodiversitet-tiltagene.

Jørgen Lundsgaard lægger ikke skjul på, at landbrugets interesse, er at få lov til at dyrke intensivt på deres arealer, når de også er parate til at afsætte arealer til miljø og natur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ønsker at vise, at man godt kan have en intensiv planteavlsbedrift, hvor planteværn og natur går hånd i hånd uden de store tiltag, der koster en formue.

Et af de øvrige temaer, projektet vil sætte fokus på, er moderne sprøjteteknologi, GPS og positionsbestemt dyrkning, og i dagens anledning havde driftsleder i markbruget Erik Borup kørt godsets store marksprøjte frem. Han blev for øvrigt udnævnt til årets sprøjtefører i 2012.

Fremmer biodiversiteten

- Jeg synes, det er et utrolig godt og flot projekt. Det er en fornøjelse at se dette unikke samarbejde mellem Dansk Planteværn og en landmand, siger direktør Ivar Ravn Planteproduktion, Videncentret for Landbrug til Maskinbladet. Han var gæst med åbningsarrangementet.

Dagen før havde han besøgt en landmand ved Horsens, som er begyndt at eksperimentere med vildtstriber og som havde erkendt, at hvis landbruget skal have held med at opnå bedre rammevilkår og mere kvælstof til afgrøderne, så er vi også nødt til yde nogle ting, der fremmer biodiversiteten, natur og miljø.

- Det er en fuldstændig rigtig tankegang. Vi skal se os selv, som en del af samfundet - ikke for at opnå "noget for noget", men fordi det rent faktisk tilfører os alle sammen en værdi. At se en rigtig effektiv arbejdsplads, der ved hjælp af ganske få tiltag opnår en bedre biodiversitet, er jo kanon, fastslår han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ivar Ravn understreger, at der er meget faglig i at fremme biodiversiten. Det er ikke alt, der lykkes første gang, så han kan kun opfordre til, at landmænd griber chancen og besøger Ryegaard-projektet, som tilbyder at dele erfaringer med kollegaerne. Grupper er velkomne til at kontakte Dansk Planteværn.

- Det kræver ikke alene faglighed, som vi i Videncentret for landbrug også arbejder med, men også at myndigheder ikke står i vejen for den slags tiltag. Det er jo helt hen i vejret, at myndighederne fo reksempel kræver, at man trækker kvælstof fra i den lærkeplet, man anlægger - det er jo naturhæmmende administration.

Ivar Ravn hilser det meget velkomment, at Dansk Planteværn har planer om at invitere politikere og embedsmænd og andre meningsdannere ud og se aktiviteterne på Ryegaard. Behovet er der, og til spørgsmålet om det ikke er en opgave for Landbrug & Fødevarer, siger han, at de ikke kan stå alle aktiviteter alene, men han håber da, at Dansk Planteværn også vil invitere Landbrug & Fødevarer og Videncentret med til den type arrangementer.

Dansk Planteværn repræsenterer som brancheorganisation planteværnsindustrien i Danmark. Foreningens medlemskreds består af 10 virksomheder, der er beskæftiget inden for produktion og /eller import af plantebeskyttelsesmidler. Organisationen har til huse på Frederiksberg og aftaler om besøg på Ryegaard kan arrangeres på telefon 33 24 42 66.