Når Det Østjyske Dyrskue løber af stablen den 13.-14. juni, så bliver det igen i år med McHale-importøren TBS Import som deltager.

TBS Maskinpower fik sidste år importen af irske McHale og stiftede i den forbindelse TBS Import. Tidligere havde Maskinhandler Indkøbsringen importen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at markere den nye import deltog TBS sidste år for første gang på Det Østjyske Dyrskue. Og det blev en succes.

- Det var helt bestemt en god start på vores rolle som importør. Vi fik den opmærksomhed, som vi gerne ville have. Vi var meget overrasket over interessen, og da vi kørte hjem efter sidste års dyrskue, var vi meget positive i forhold til de henvendelser, vi havde fået fra eksisterende og nye kunder, der kom ind og fik en snak, siger salgsleder Asbjørn Schultz Andersen.

Han håber, at sidste års succes kan blive gentaget i år:

- Vi deltager på Det Østjyske Dyrskue ud fra en betragtning af, at det ikke kun er i det syd- og sønderjyske, hvor vi er lokaliseret, at produktet skal sælges.

Asbjørn Schultz Andersen fortæller, at det primært bliver to maskiner, som skal vises frem i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, vi viser frem deroppe, det er en McHale Fusion 3 presser, og så viser vi en McHale 995 indpakker frem - sådan en bugseret model.

Jyske Maskincenter i Rander, som er servicecenter i Østjylland, er inviteret til at være med på standen sammen med TBS, der også deltager på Hjørring Dyrskue.